Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Judicial da Comarca de Lisboa (Portugal) den 15. november 2017 – Cogeco Communications Inc mod Sport TV Portugal m.fl.

(Sag C-637/17)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Judicial da Comarca de Lisboa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cogeco Communications Inc

Sagsøgte: Sport TV Portugal, SA, Controlinvest SGPS SA og Nos-SGPS, SA

Præjudicielle spørgsmål

Kan artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 2, 3 og 4, i direktiv 2014/104/EU 1 af 26. december 2014 og de øvrige bestemmelser heri eller EU-rettens gældende generelle principper, fortolkes således, at der herved indføres rettigheder for en borger (i det foreliggende tilfælde et erhvervsdrivende aktieselskab, som er underlagt canadisk lovgivning), som denne kan gøre gældende ved de retslige instanser over for en anden borger (i det foreliggende tilfælde et erhvervsdrivende aktieselskab, som er underlagt portugisisk lovgivning) i forbindelse med et søgsmål, som er anlagt med henblik på at opnå erstatning for nogle formodede skader, der er lidt som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten, herunder navnlig når det tages i betragtning, at medlemsstaternes frist til at gennemføre direktivet i national ret i henhold til direktivets artikel 21, stk. 1, endnu ikke var udløbet på tidspunktet for anlæggelsen af det pågældende søgsmål (27. februar 2015)?

Kan direktivets artikel 10, stk. 2, 3 og 4, og de øvrige bestemmelser i direktivet eller EU-rettens gældende generelle principper, fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som artikel 498, stk. 1, i den portugisiske civillovbog, når denne nationale bestemmelse, idet den finder anvendelse på omstændigheder, der har fundet sted inden direktivets offentliggørelse, inden dets ikrafttrædelse og inden den fastsatte frist for gennemførelse heraf, i forbindelse med et søgsmål, som ligeledes er anlagt inden sidstnævnte frist:

a)    bestemmer, at en a)    fastsætter en forældelsesfrist på tre år for en ret til erstatning, som er baseret på ansvar uden for kontraktforhold

b)    fastsætter, at beregningen af denne frist på tre år skal påbegyndes på den dato, hvor den skadelidte person fik kendskab til det krav, som tilkommer den pågældende, også selv om den pågældende ikke er bekendt med den ansvarliges identitet og skadernes nøjagtige omfang, og

c)    ikke indeholder nogen bestemmelser, som pålægger eller tillader en suspension eller afbrydelse af denne frist, alene fordi en konkurrencemyndighed har truffet foranstaltninger i forbindelse med en efterforskning eller en sag vedrørende en overtrædelse af konkurrenceretten, som har tilknytning til erstatningssøgsmålet?

Kan direktivets artikel 9, stk. 1, og de øvrige bestemmelser i direktivet eller EU-rettens gældende generelle principper, fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som artikel 623 i den portugisiske civile retsplejelov, når denne nationale bestemmelse, idet den finder anvendelse på omstændigheder, der har fundet sted inden direktivets ikrafttrædelse og inden den fastsatte frist for gennemførelse heraf, i forbindelse med et søgsmål, som ligeledes er anlagt inden sidstnævnte frist:

a)    endelig sanktion, som pålægges under en administrativ procedure vedrørende en overtrædelse, ikke skal have virkning i nogen civilretlige sager vedrørende retsforhold, som afhænger af, at der er begået en overtrædelse, eller (alt afhængig af fortolkningen)

b)    bestemmer, at en sådan endelig sanktion i en administrativ procedure vedrørende en overtrædelse over for tredjemand alene udgør en formodning iuris tantum for så vidt angår eksistensen af de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for sanktionen, og opfyldelsen af de retlige krav i en hvilken som helst civilretlig sag vedrørende retsforhold, som afhænger af, at der er begået en overtrædelse?

Kan direktivets artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 2, 3 og 4, eller artikel 288, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller en hvilken som helst anden bestemmelse i den primære eller afledte ret, tidligere retspraksis eller gældende generelle EU-retlige principper fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser som artikel 498, stk. 1, i den portugisiske civillovbog og artikel 623 i den portugisiske civile retsplejelov, når der ved anvendelsen heraf på faktiske omstændigheder, der har fundet sted inden direktivets offentliggørelse og ikrafttrædelse og inden den fastsatte frist for gennemførelse heraf, i forbindelse med et søgsmål, som ligeledes er anlagt inden sidstnævnte frist, ikke tages hensyn til direktivets ordlyd og formål og ikke sigtes mod at virkeliggøre det resultat, der forfølges med direktivet?

Subsidiært, og alene for det tilfælde, at Domstolen besvarer et eller flere af de foregående spørgsmål bekræftende, kan direktivets artikel 22, og de øvrige bestemmelser i direktivet eller EU-rettens gældende generelle principper, da fortolkes således, at de er til hinder for, at den nationale ret i den foreliggende sag anvender artikel 498, stk. 1, i den portugisiske civillovbog eller artikel 623 i den portugisiske civile retsplejelov, i sin nuværende affattelse, men fortolker og anvender disse bestemmelser på en sådan måde, at de bliver forenelige med bestemmelserne i direktivets artikel 10?

Såfremt det femte spørgsmål besvares bekræftende, kan en borger da ved en national domstol påberåbe sig direktivets artikel 22 over for en anden borger i et søgsmål vedrørende erstatning for de skader, som vedkommende har lidt som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26.11.2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret (EUT 2014, L 349, s.1).