Language of document :

Sag anlagt den 5. juli 2018 – Altice Europe mod Kommissionen

(Sag T-425/18)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Altice Europe NV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne R. Allendesalazar Corcho og H. Brokelmann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 1, 2, 3 og 4 i Kommissionens afgørelse C(2018) 2418 final af 24. april 2018 om pålæggelse af en bøde for gennemførelse af en fusion i strid med artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 1 (sag M.7993 – Altice/PT Portugal, procedure efter artikel 14, stk. 2), annulleres.

Subsidiært udøver Retten sin fulde prøvelsesret med henblik på at nedsætte de bøder, der er blevet pålagt i afgørelsens artikel 3 og 4, væsentligt.

Europa-Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale alle sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

Første anbringende om, at EU-fusionsforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, samt legalitetsprincippet og princippet om uskyldsformodning er blevet tilsidesat, for så vidt som den anfægtede afgørelse anvender begrebet »gennemførelse« af en fusion ud over dets anvendelsesområde og betydning.

Sagsøgeren har anført, at en »gennemførelse« af en fusion som omhandlet i EU-fusionsforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, kræver mere end en »mulighed for at udøve en afgørende indflydelse« på en virksomhed, og at ingen af de forhold, der er lagt til grund i den anfægtede afgørelse, udgør en gennemførelse. Sagsøgeren har ydermere anført, at den anfægtede afgørelse ved uretmæssigt at udvide begrebet »gennemførelse« har tilsidesat legalitetsprincippet som fastsat i artikel 49, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 7 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, så vel som uskyldsformodningen som sikret i artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6, stk. 2, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Andet anbringende om, at Kommissionen har begået faktiske og retlige fejl, for så vidt som det fastslås i den anfægtede afgørelse, at sagsøgeren har opnået enekontrol over PT Portugal.

Der er begået retlige og faktiske fejl i den anfægtede afgørelse ved, at det deri fastslås, at sagsøgeren har opnået enekontrol over PT Portugal, og at sagsøgeren har gennemført fusionen ved at opnå enekontrol over PT Portugal.

Tredje anbringende om, at Kommission begik retlige og faktiske fejl, da den fastslog overtrædelserne af EU-fusionsforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1.

De foreløbige bestemmelser, der angiveligt er indeholdt i salgs- og købsaftalen, har en underordnet karakter og udgør ikke en tidlig gennemførelse af en fusion. Endvidere udøvede sagsøgeren ikke faktisk nogen afgørende indflydelse på PT Portugal forud for aftalens indgåelse. Kommissionen kunne ikke med rimelighed støtte sig på de syv forhold, der er henvist til i den anfægtede afgørelses afsnit 4.2.1, for at påvise, at sagsøgeren udøvede faktisk kontrol over PT Portugal. Endelig er der begået retlige og faktiske fejl i den anfægtede afgørelse ved, at det deri fastslås, at overførslen af oplysninger til sagsøgeren støtter konklusionen om udøvelse af kontrol.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat princippet om ne bis in idem, proportionalitetsprincippet og forbuddet mod dobbelt straf, ligesom der gøres en ulovlighedsindsigelse gældende i forhold til EU-fusionsforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 14, stk. 2, litra a).

Sagsøgeren har anført, at den anfægtede afgørelse ved at pålægge den samme lovovertræder to bøder for den samme adfærd med støtte i to lovbestemmelser, der beskytter den samme retlige interesse, tilsidesætter princippet om ne bis in idem som fastsat i artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 4, stk. 1, i protokol nr. 7 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og forbuddet mod dobbelt straf, der er rodfæstet i de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer. Sagsøgeren har desuden i henhold til artikel 277 TEUF gjort en ulovlighedsindsigelse gældende i forhold til EU-fusionsforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 14, stk. 2, litra a), som giver Kommissionen mulighed for at sanktionere den samme lovovertræder to gange for en enkelt handlemåde, der allerede er blevet sanktioneret efter fusionsforordningens artikel 7, stk. 1, og artikel 14, stk. 2, litra b).

Femte anbringende om, at bøderne er ulovlige og tilsidesætter proportionalitetsprincippet.

Den anfægtede afgørelse tilsidesætter EU-fusionsforordningens artikel 14, stk. 2, for så vidt som den pålægger sagsøgeren bøder til trods for, at der ikke foreligger uagtsomhed eller forsæt, og til trods for, at formålene med EU-fusionskontrolreglerne ikke på nogen måde er blevet bragt i fare. Den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 296 TEUF og artikel 41, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ved ikke at give nogen begrundelse for størrelsen af bøderne. Den anfægtede afgørelse tilsidesætter ydermere proportionalitetsprincippet ved at pålægge en bøde nummer to i medfør af EU-fusionsforordningens artikel 14, stk. 2, litra a), for den samme handlemåde, der allerede er blevet sanktioneret i medfør af EU-fusionsforordningens artikel 14, stk. 2, litra b). Endelig tilsidesætter bøderne proportionalitetsprincippet, eftersom der ikke i den anfægtede afgørelse er taget behørigt hensyn til alle relevante forhold ved fastsættelsen af bødernes størrelse.

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24, 29.1.2004, s. 1) (herefter »EU-fusionsforordningen«).