Language of document : ECLI:EU:C:2018:715

Sag C-358/16

UBS Europe SE og Alain Hondequin et consorts

mod

DV m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour administrative (Luxembourg))

»Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – direktiv 2004/39/EF – artikel 54, stk. 1 og 3 – rækkevidden af den tavshedspligt, der påhviler de nationale finanstilsynsmyndigheder – afgørelse, hvorved det konstateres, at det gode faglige omdømme mangler – tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 47 og 48 – ret til forsvar – aktindsigt«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. september 2018

1.        EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til aktindsigt – grænser – forligelse med beskyttelsen af fortrolighed

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47)

2.        Etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – markeder for finansielle instrumenter – direktiv 2004/39 – nationale finanstilsynsmyndigheder – tjenstlig tavshedspligt – undtagelse vedrørende tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen – anvendelsesområde – en national myndigheds vedtagelse af et forbud for en person mod at udøve hverv som medlem af ledelsen i en enhed under tilsyn – ikke omfattet – den nævnte myndigheds afslag på videregivelse af oplysninger til en person, der er genstand for en bebyrdende retsakt – den nationale rets forpligtelser med henblik på at sikre denne persons ret til forsvar

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47og 48; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39, art. 54, stk. 1)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 66-69)

2.      Artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF skal fortolkes således, at:

–        ordene »tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen«, der fremgår af denne artikels stk. 1 og 3, ikke omfatter den situation, hvor de kompetente myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at opfylde de funktioner, der er fastsat i dette direktiv, vedtager en foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, der består i at forbyde en person at udøve et hverv som medlem af ledelsen eller ethvert andet hverv, hvis udførelse er underlagt opnåelsen af en tilladelse, hos et tilsynsbelagt selskab med pålæg om at træde tilbage fra alle sådanne hverv snarest muligt med den begrundelse, at denne person ikke længere opfylder betingelserne for at være i besiddelse af det gode faglige omdømme, der er fastsat i de nævnte direktivs artikel 9, som er en del af de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe ved udøvelsen af de kompetencer, som de har i medfør af bestemmelserne i samme direktivs afsnit II. Nævnte bestemmelse, der fastsætter, at tavshedspligt undtagelsesvis kan fraviges i sådanne situationer, omfatter nemlig udveksling eller brug af fortrolige oplysninger med henblik på retsforfølgning og sanktioner udført eller pålagt i overensstemmelse med den nationale straffelovgivning

–        den tavshedspligt, der er fastsat i artikel 54, stk. 1, sammenholdt med chartrets artikel 47 og 48, skal sikres og gennemføres på en måde, hvormed den kan forliges med overholdelsen af retten til forsvar. Når en kompetent myndighed påberåber sig tavshedspligt for at give afslag på at fremsende oplysninger, som den har i sin besiddelse, der ikke fremgår af sagsakterne vedrørende den person, der er genstand for en bebyrdende retsakt, tilkommer det således den kompetente nationale ret at efterprøve, om disse oplysninger har en objektiv forbindelse til de klagepunkter, der foreholdes denne, og i bekræftende fald at foretage en afvejning af interessen for den pågældende person i at råde over de oplysninger, der er nødvendige for at være i stand til at udøve retten til forsvar fuldt ud, og de interesser, der er knyttet til opretholdelsen af fortroligheden af de oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten, inden den træffer afgørelse om, hvorvidt hver af de ønskede oplysninger skal fremsendes.

(jf. præmis 71 og domskonkl.)