Language of document :

Appel iværksat den 19. juli 2018 af J-M.-E.V. e hijos, S.R.L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 26. april 2018 i sag T-554/14, Messi Cuccittini mod EUIPO – J-M.-E.V. e hijos

(Sag C-474/18 P)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: J-M.-E.V. e hijos, S.R.L. (ved abogados J. Güell Serra og R. Gimeno-Bayón Cobos)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Lionel Messi Cuccittini

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom af 26. april 2018 afsagt i sag T-554/14 1 ophæves i sin helhed.

Der træffes endelig afgørelse i sagen, hvis dette er muligt.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse i overensstemmelse med de af Domstolen fastsatte bindende kriterier.

Lionel Messi Cuccittini tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med den appellerede dom annullerede Retten den afgørelse, som appelkammeret ved EUIPO havde truffet, og hvorved der blev givet afslag på registrering af varemærket »MESSI« på grund af risikoen for forveksling med det ældre varemærke »MASSI«, idet Retten fandt, at selv om varemærkerne »MASSI« og »MESSI« visuelt og fonetisk ligner hinanden og omfatter varer af samme art, havde appelkammeret begået en fejl, idet de begrebsmæssige forskelle mellem varemærkerne er til hinder for enhver risiko for forveksling.

Retten har med sin dom begået fire retlige fejl, hvorfor appellen støttes på fire anbringender:

1.    Retten har i den appellerede dom anført, at såfremt appelkammeret havde taget hensyn til appellantens renommé, burde den have konkluderet, at udtrykket »messi« på et begrebsmæssigt plan klart adskiller sig fra udtrykket »massi«. I modsætning til hvad der er anført i den appellerede dom, har Domstolen og Retten gentagne gange i deres praksis fastslået, at et eventuelt renommé hos det ansøgte varemærke ikke har relevans for fastlæggelsen af risikoen for forveksling med et ældre varemærke i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i EU-varemærkeforordningen.

2.    Retten begik ligeledes en fejl, da den fastslog, at ansøgerens efternavns renommé var en velkendt kendsgerning, som endog uden at være blevet godtgjort eller anført af Lionel Messi selv for appelkammeret, burde være blevet taget i betragtning af appelkammeret, da der var tale om en omstændighed, som enhver har kendskab til, eller som kan undersøges via almindeligt tilgængelige kilder. Graden af kendskabet til ansøgerens efternavn i Europa på tidspunktet for afgørelsen af indsigelsessagen (12/06/2013) kan ikke gøres gældende i 2018 og slet ikke, når det ikke var blevet hverken påberåbt for appelkammeret eller understøttet af noget bevis.

3.    I nærværende sag er der tale om fremsættelse af et nyt krav (mutatio libelli), der har medført manglende mulighed for forsvar, idet Retten tillod en ny og forskellig sagsgenstand, som ikke var blevet påberåbt for appelkammeret: »virkningen af det begrebsmæssige kendetegn MESSI«.

4.    I dommen henvises fejlagtigt til dom PICARO mod PICASSO, henset til (i) at i dom PICARO mod PICASSO var det velkendte varemærke indsigerens varemærke »PICASSO«, mens det angiveligt velkendte varemærke i nærværende sag er det ansøgte varemærke, og (ii) dom PICARO mod PICASSO drejede sig om varer, hvor gennemsnitsforbrugerens grad af opmærksomhed i forbindelse med køb er særligt høj, mens der i nærværende tvist er tale om varer rettet til den almindeligt oplyste, rimeligt opmærksomme og velunderrettede gennemsnitsforbruger i Den Europæiske Union.

____________

1 ECLI:EU:T:2018:230