Language of document :

Appel iværksat den 6. august 2018 af Landeskammer für Land- und Forstwirtschaft in Steiermark til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 7. juni 2018 i sag T-72/17 – Gabriele Schmid mod EUIPO

(Sag C-514/18 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Landeskammer für Land- und Forstwirtschaft in Steiermark (ved Rechtsanwaltin I. Hödl und Rechtsanwält S. Schoeller)

De andre parter i appelsagen: Gabriele Schmid og EUIPO

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 7. juni 2018 i sag T-72/17 ophæves, for så vidt som Retten tog sagsøgerens hovedpåstand til følge og annullerede afgørelsen truffet den 7. december 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1768/2015-4) og Domstolen træffer selv afgørelse i sagen.

Subsidiært ophæves den appellerede dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 7. juni 2018 i sag T-72/17, for så vidt som Retten tog sagsøgerens hovedpåstand til følge og annullerede afgørelsen truffet den 7. december 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1768/2015-4) og sagen hjemvises til Retten til fornyet prøvelse.

Sagsøgeren i første instans, Gabriele Schmid, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har appelleret dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 7. juni 2018 i sag T-72/17, EU:T:2018:335, vedrørende en påstand om annullation af afgørelsen truffet den 7. december 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1768/2015-4) i en fortabelsessag mellem Gabriele Schmid og Landeskammer für Land- und Forstwirtschaft in Steiermark, idet nævnte dom udgør en tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 1 (nu artikel 18, stk. 1, i forordning 2017/1001).

Appellen støttes på to anbringender: Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 18, stk. 1, i forordning 2017/1001) og artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 18, stk. 1, i forordning 2017/1001).

Appellanten er af den opfattelse, at der foreligger ‒ og retter konkret det første appelanbringende, der er opdelt i fire led mod ‒ en urigtig bedømmelse af brugen af en beskyttet geografisk betegnelse, der er registreret som et individuelt varemærke i henhold til sin væsentligste funktion, det retsstridige krav om identitet mellem producenterne den manglende retspraksis vedrørende kvalitetsfunktionen for individuelle varemærker, der udgør af kvalitetsmærker, som indeholder en beskyttet geografisk betegnelse, samt vedrørende brug af varemærket foretaget af licenshaverens medlemmer.

Appellanten er af den opfattelse, at der foreligger ‒ og retter konkret det andet appelanbringende mod ‒ en urigtig anvendelse af artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 18, stk. 2, i forordning 2017/1001), nærmere bestemt Rettens afgørelse vedrørende spørgsmålet om tredjemands retmæssige brug af et EU-varemærke, nemlig sammenslutningen bestående af appellantens medlemmer, og tilegnelsen af denne brug til varemærkeindehaveren.

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (kodificeret udgave) EUT 2009, L 78, s. 1