Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bezirksgericht für Handelssachen Wien (Østrig) den 20. juli 2018 – KL o.a. mod Österreich Versicherungen o.a.

(Sag C-479/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bezirksgericht für Handelssachen Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: KL, LK, MJ og NI

Sagsøgt: UNIQA Österreich Versicherungen, DONAU Versicherung AG Vienna Insurance Group og Allianz Elementar Lebensversicherungs-Aktiengesellschaft

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619/EØF 1 , sammenholdt med artikel 31 i direktiv 92/96/EØF 2 og artikel 35, stk. 1, sammenholdt med artikel 36, stk. 1, i direktiv 2002/83/EF 3 , og artikel 185, stk. 1, sammenholdt med artikel 186, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF 4 , fortolkes således, at – hvis der ikke er nationale bestemmelser om virkningerne af, at der er givet fejlagtige oplysninger om muligheden for opsigelse før indgåelsen af en aftale – fristen for udøvelsen af opsigelsesretten ikke begynder at løbe, hvis forsikringsvirksomheden oplyser, at udøvelsen af opsigelsesretten skal ske skriftligt, selv om opsigelsen i henhold til national ret ikke er undergivet særlige formkrav?

2)    (såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:)

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619/EØF, sammenholdt med artikel 31 i direktiv 92/96/EØF, fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter fristen for udøvelsen af opsigelsesretten – såfremt der ikke er givet oplysninger eller er givet fejlagtige oplysninger om opsigelsesretten før indgåelsen af en aftale – begynder at løbe på det tidspunkt, hvor forsikringstageren – uanset på hvilken måde – har fået kendskab til sin opsigelsesret?

3)    Skal artikel 35, stk. 1, sammenholdt med artikel 36, stk. 1, i direktiv 2002/83/EF fortolkes således, at forsikringstagerens ret til at opsige aftalen – hvis der ikke er nationale bestemmelser om virkningerne af, at der ikke er givet oplysninger eller er givet fejlagtige oplysninger vedrørende opsigelsesretten før indgåelsen af en aftale – senest ophører, når forsikringstageren på grund af sin opsigelse af aftalen har fået udbetalt tilbagekøbsværdien, og aftaleparterne dermed fuldstændig har opfyldt deres forpligtelser i henhold til aftalen?

4)    (såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og/eller det tredje spørgsmål besvares benægtende:)

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619/EØF og artikel 35, stk. 1, i direktiv 2002/83/EF og artikel 186, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, i henhold til hvilke forsikringstageren, hvis denne udøver sin opsigelsesret, skal have udbetalt tilbagekøbsværdien (forsikringens dagsværdi beregnet i overensstemmelse med forsikringsmatematikkens alment anerkendte regler)?

5)    (såfremt det fjerde spørgsmål er blevet behandlet og besvaret bekræftende:)

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619/EØF og artikel 35, stk. 1, i direktiv 2002/83/EF og artikel 186, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, i henhold til hvilke retten til en fast forrentning af de tilbagebetalte præmier – hvis opsigelsesretten udøves – som følge af forældelse kan begrænses til den andel, der omfatter de sidste tre år før indgivelsen af søgsmålet?

____________

1     Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8.11.1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF (EFT L 330, s. 50).

2     Rådets direktiv 92/96/EØF af 10.11.1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv) (EFT L 360, s. 1).

3     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5.11.2002 om livsforsikring (EFT L 345, s. 1).

4     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.11.2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335, s. 1).