Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Roma (Italien) den 12. december 2018 – Società Italiana degli Autori ed Editori (S.I.A.E.) mod Soundreef Ltd
(Sag C-781/18)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale ordinario di Roma
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Società Italiana degli Autori ed Editori (S.I.A.E.)
Sagsøgt: Soundreef Ltd
Præjudicielt spørgsmål
Skal direktiv 2014/26/EU 1 fortolkes således, at det er til hinder for en national lov, hvorefter adgang til markedet for formidling af ophavsrettigheder, eller under alle omstændigheder udstedelse af licenser til brugere, er forbeholdt retssubjekter, der i henhold til dette direktivs definition kan kvalificeres som kollektive forvaltningsorganisationer, mens retssubjekter, der kan kvalificeres som uafhængige forvaltningsenheder, udelukkes derfra, uanset om de er oprettet i samme medlemsstat eller andre medlemsstater?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26.2.2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT 2014, L 84, s. 72).