Language of document :

Appel iværksat den 26. september 2020 af KF til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 10. juli 2020 i sag T-619/19, KF mod SatCen

(Sag C-464/20 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: KF (ved Rechtsanwältin A. Kunst)

Den anden part i appelsagen: EU-Satellitcentret (SatCen)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse ophæves (første påstand).

Der gives medhold i de for Retten nedlagte påstande med undtagelse af fjerde påstand (anden påstand) og følgelig:

Afgørelsen af 3. juli 2019 truffet af SatCens direktør om at genoptage den administrative undersøgelse og direktørens afgørelse om efter behandlingen af en intern klage at opretholde denne afgørelse annulleres.

SatCen tilpligtes at betale appellanten en rimelig erstatning som følge af Rettens dom i sag T-286/15, KF mod SatCen (herefter »den dom, der skal opfyldes«), idet dette udgør den eneste mulighed for at afhjælpe de deri fastslåede ulovligheder, genoprette appellantens retsstilling og opfylde dommen.

SatCen tilpligtes at betale appellanten erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der er lidt som følge af afgørelsen om at genoptage den administrative undersøgelse, og som efter ret og billighed foreløbigt er opgjort til 30 000 EUR.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på realitetsbehandling.

SatCen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat tre anbringender:

1.    Første appelanbringende om tilsidesættelse af artikel 266 TEUF og appellantens krav på, at den dom, der skal opfyldes, overholdes fuldt ud, idet Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at afgørelsen om at genoptage den administrative undersøgelse udgjorde en forberedende akt, der ikke påvirkede KF’s interesser negativt.

Denne afgørelse indebar, at en dom ikke blev opfyldt korrekt i overensstemmelse med artikel 266 TEUF, også i betragtning af de særlige omstændigheder i KF’s sag, hvilket påvirkede hendes interesser umiddelbart og direkte.

Retten begik en retlig fejl ved ikke at tage hensyn til de særlige omstændigheder i KF’s sag, herunder uafhjælpelige ulovligheder i den oprindelige administrative undersøgelse.

Retten begik en retlig fejl ved ikke at fastslå:

–    at SatCen objektivt set ikke har mulighed for at afhjælpe ulovlighederne ved at genoptage den administrative undersøgelse, når der bl.a. henses til den måde, hvorpå vidnerne i den oprindelige administrative undersøgelse blev uretmæssigt påvirket, og de alvorlige angreb på KF’s gode ry og faglige omdømme, der som fastslået i den dom, der skal opfyldes, havde fundet sted,

–    at det ikke er muligt at tilvejebringe garantier for en retfærdig rettergang, og

–    at der er sket tilsidesættelse af princippet om en rimelig frist.

2.    Andet appelanbringende om tilsidesættelse af artikel 266 TEUF og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet Retten begik en retlig fejl ved ikke at tage hensyn til og ved ikke at fastslå:

–    at det skøn, der skal udøves med henblik på at foretage en korrekt opfyldelse af dommen, kan indskrænkes som i KF’s sag til en mulig foranstaltning, som består i at betale hende en rimelig erstatning for de ulovligheder, der som fastslået i den dom, der skal opfyldes, blev begået,

–    at enhver endelig afgørelse, som afslutter hele sagen, og enhver afgørelse, der træffes med henblik herpå, nødvendigvis og automatisk vil være behæftet med den samme ulovlighed som den, der er fastslået i den dom, der skal opfyldes,

–    at opfyldelse af dommen er forbundet med særlige vanskeligheder,

–    at KF havde en berettiget forventning om at modtage en rimelig erstatning,

–    at betaling af en rimelig erstatning er den eneste måde, hvorpå de fastslåede ulovligheder kan afhjælpes.

3.    Tredje appelanbringende om tilsidesættelse af artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF, idet Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at påstanden om erstatning uden for kontraktforhold, der vedrører afgørelsen om at genoptage den administrative undersøgelse, skulle afvises. KF anlagde et søgsmål, der blev antaget til realitetsbehandling, og den dermed forbundne påstand om erstatning skal derfor også antages til realitetsbehandling.

____________