Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 24. november 2004 af Bouygues SA og Bouygues Télécom mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-475/04)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 24. november 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Bouygues SA, Paris, og Bouygues Télécom, Boulogne-Billancourt (Frankrig), ved avocats Louis Vogel, Joseph Vogel, Bernard Amory, Alexandre Verheyden, François Sureau og Didier Theophile.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens beslutning C(2004)2647 af 20. juli 2004 - statsstøtte - Frankrig vedrørende ændring af den afgift, Orange og SFR skal betale for Universal Mobile Telecommunication System-licenser (UMTS), annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Nærværende sag er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning C(2004)2647 endelig af 20. juli 2004, hvorved det blev fastslået, at Frankrig ikke ydede statsstøtte til fordel for Orange France og SFR ved med tilbagevirkende kraft at nedsætte den afgift på 4,995 mia. EUR, som hver af operatørerne havde forpligtet sig til at betale til den franske stat som vederlag for den Universal Mobile Telecommunication System-licens (UMTS), de var blevet tildelt den 18. juli 2001. Ved Kommissionens beslutning blev den klage, de sagsøgende selskaber havde indgivet, forkastet.

Det bemærkes i denne forbindelse, at den franske regering har iværksat to ansøgningsrunder for tildeling af UMTS-licenser. Den første, som Orange France og SFR deltog i, blev gennemført i august 2000. Afgiften var fastsat til 4,995 mia. EUR pr. licens. Bouygues Télécom valgte ikke at ansøge på grund af den fastsatte pris. I anden ansøgningsrunde blev afgiften nedsat til 619 mio. EUR. Bouygues Télécom fik tildelt en UMTS-licens efter denne anden runde. I mellemtiden havde den franske regering imidlertid besluttet at nedsætte afgiften for licenser tildelt efter første ansøgningsrunde til samme niveau som licenser tildelt efter anden ansøgningsrunde med tilbagevirkende kraft.

Sagsøgerne har til støtte for sine påstande for det første påberåbt sig en tilsidesættelse af traktatens artikel 87. De har i denne forbindelse anført følgende:

-    Statsafgifter er offentlige indtægter, og ved med tilbagevirkende kraft at ændre størrelsen af den afgift, som Orange og SFR skulle betale, har den franske stat undladt at opkræve en opgjort, eksigibel og sikker fordring.

-    Ved at lægge den betragtning, at den anfægtede beslutning er berettiget ud fra princippet om forbud om forskelsbehandling, til grund, har Kommissionen omgået spørgsmålet om realiteten. Det er i denne forbindelse bl.a. anført, at Orange og SFR på grund af den franske regerings afgørelse fik en tidsmæssig fordel i form af muligheden for på et tidligt stadie at trænge ind på UMTS-markedet samtidig med, at de havde garanti for, at størrelsen af den UMTS-afgift, de skulle betale, ville blive nedsat til det niveau, der blev gældende ved anden ansøgningsrunde, selv om intet havde været fastsat herom ved første ansøgningsrunde.

-    Den omhandlede beslutning har faktisk påvirket konkurrencen ved at give Orange og SFR - som i forvejen var stærke på markedet for mobiltelefoni i Frankrig - mulighed for at styrke deres position på det voksende UMTS-marked og følgelig begrænse konkurrenternes adgang til dette marked.

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at ved blot at anføre, at tildelingen af UMTS-licenser ikke kan sammenlignes med en markedstransaktion, uden at give yderligere redegørelser, har Kommissionen i strid med traktatens artikel 230 ikke givet en tilstrækkelig begrundelse for beslutningen.

Sagsøgerne har endelig anført, at Kommissionen har tilsidesat artikel 87 og 88 EF ved ikke at tage stilling til den omhandlede foranstaltning inden for rammerne af den i disse bestemmelser omhandlede formelle undersøgelsesprocedure.

____________