KENDELSE AFSAGT AF RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER
(Anden Afdeling)
13. juli 2006 (*)
»Sagsøgerens advokats underskrift på stævningen – artikel 43, stk. 1, i procesreglementet for Retten i Første Instans – underskrift ved stempel – formaliteten«
I sag F-102/05,
angående et søgsmål i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA,
Ole Eistrup, tjenestemand ved Europa-Parlamentet, Knebel (Danmark), ved advokat S. Hjelmborg,
sagsøger,
mod
Europa-Parlamentet ved H. von Hertzen og L. G. Knudsen, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøgt,
har
RETTEN (Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, S. Van Raepenbusch, og dommerne I. Boruta (refererende dommer) og H. Kanninen,
justitssekretær: W. Hakenberg,
afsagt følgende
Kendelse
1 Ved stævning indgået til Justitskontoret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans pr. telefax den 20. oktober 2005 (det originale eksemplar af stævningen blev indleveret den 24. oktober 2005) har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af:
– afgørelsen af 13. december 2004, hvorved Europa-Parlamentet fastsatte den erstatning, sagsøgeren skulle have udbetalt for det tab, han havde lidt som følge af forsinket genindtræden ved institutionen efter en periode med tjenestefrihed af personlige årsager, til 85 611,08 EUR
– afgørelsen af 12. juli 2005, hvorved Europa-Parlamentet afslog den indgivne klage over afgørelsen af 13. december 2004
samt om, at Europa-Parlamentet tilpligtes at:
– betale ham et beløb på 203 357 EUR med tillæg af renter i erstatning for det tab, han led i perioden fra den 1. juni 1998 til den 1. september 2002 som følge af den forsinkede genindtræden
– betale ham et beløb på 20 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk skade
– betale sagens omkostninger.
2 Dette søgsmål blev oprindeligt registreret på Justitskontoret ved Retten i Første Instans under nr. T-389/05.
3 Justitskontoret ved Retten i Første Instans konstaterede, at stævningen var forsynet med »et stempel, som gengav [advokatens] underskrift«, hvorefter det ved skrivelse af 25. oktober 2005 opfordrede advokaten til at fremsætte sine bemærkninger hertil, navnlig med henblik på spørgsmålet, om artikel 43, stk. 1, første afsnit, i procesreglementet for Retten i Første Instans var blevet overholdt.
4 I henhold til sidstnævnte bestemmelse skal »[D]et originale eksemplar af ethvert processkrift […] underskrives af partens befuldmægtigede eller advokat.«
5 Den 5. november 2005 fremsendte sagsøgerens advokat en skrivelse, hvori han bekræftede, at han var ophavsmand til den underskrift, der var anført på stævningen. Advokaten tilføjede, at denne form for underskrift burde være tilladt, som det er tilfældet i dansk ret.
6 Justitskontoret ved Retten i Første Instans forkyndte efterfølgende stævningen og en kopi af sagsøgerens advokats skrivelse af 5. november 2005 for sagsøgte.
7 Ved særskilt dokument indleveret den 15. december 2005 påstod Parlamentet sagen afvist i henhold til procesreglementets artikel 114, stk. 1.
8 Sagsøgeren fremsendte sine bemærkninger til afvisningspåstanden den 10. april 2006.
9 Ved kendelse af 15. december 2005 har Retten i Første Instans i henhold til artikel 3, stk. 3, i Rådets afgørelse 2004/752/EF, Euratom af 2. november 2004 om oprettelse af en ret for EU-personalesager (EUT L 333, s. 7) henvist nærværende sag til Retten. Stævningen er blevet registreret ved Rettens Justitskontor under nr. F-102/05.
10 Den 16. juni 2006 fremsendte sagsøgerens advokat efter opfordring fra Retten et eksemplar af stævningen påført hans håndskrevne underskrift til dennes Justitskontor.
Formaliteten
11 I henhold til artikel 114, stk. 1 og 3, i procesreglementet for Retten i Første Instans (herefter »procesreglementet«), der indtil Rettens procesreglement træder i kraft finder tilsvarende anvendelse på denne ret i henhold til artikel 3, stk. 4, i afgørelse 2004/752, gælder det, at såfremt en part ved særskilt dokument ønsker, at Retten skal tage stilling til, om sagen bør afvises, om Retten savner kompetence, eller til et andet processuelt stridsspørgsmål uden at indlede behandlingen af sagens realitet, forhandles der mundtligt om begæringen, medmindre Retten bestemmer andet.
12 I den foreliggende sag finder Retten, at sagen er tilstrækkeligt oplyst på grundlag af de af parterne fremlagte dokumenter, og at det er ufornødent at foretage mundtlig forhandling.
Parternes argumenter
13 Parlamentet har anført, at stævningen er underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengiver sagsøgerens advokats underskrift, selv om det følger af procesreglementets artikel 43, stk. 1, første afsnit, at stævningen burde have været forsynet med advokatens håndskrevne underskrift for at sikre, at underskriften er ægte.
14 Parlamentet har tilføjet, at artikel 6, stk. 3, i instruksen for justitssekretæren ved Retten i Første Instans bekræfter kravet om en håndskreven underskrift, eftersom alene »dokumenter, der er forsynet med partens advokats […] originale underskrift« registreres. En underskrift, der er påført ved hjælp af et stempel, er imidlertid kun en kopi af den originale underskrift.
15 Sagsøgeren har anmodet Retten om at forkaste afvisningspåstanden af følgende grunde.
16 For det første præciserer hverken procesreglementets artikel 43, stk. 1, første afsnit, eller instruksen for justitssekretæren, og end ikke de praktiske instrukser til parterne, hvad der skal forstås ved »underskrift«. Disse forskrifter er således ikke til hinder for, at underskriften påføres ved hjælp af et stempel.
17 For det andet har Retten i Første Instans for nylig indtaget en »pragmatisk og liberal« holdning med hensyn til underskrifter (dom af 13.1.2004, sag T-158/99, Thermenhotel Stoiser Franz m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1, og af 22.2.2006, sag T-34/02, Le Levant 001 m.fl. mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser).
18 For det tredje tillader dansk ret faksimileunderskrifter, også for processkrifter ved en retsinstans.
19 For det fjerde har sagsøgeren anført, at han i tilfælde af, at Retten måtte finde, at stævningen ikke er forsynet med en gyldig underskrift, var i god tro med hensyn til fortolkningen af bestemmelserne vedrørende stævningers underskrift, og at han af denne grund bør anses for at have begået en »undskyldelig fejl«.
20 Sagsøgeren har endelig anført, at han har handlet med den fornødne omhu i denne sag. Han har således i sine bemærkninger af 5. november 2005 bekræftet, at advokaten personligt havde underskrevet stævningen ved hjælp af et stempel, som gengav dennes underskrift, og erklæret sig rede til at fremsende en prøve på denne underskrift for at fjerne enhver tvivl.
Rettens bemærkninger
21 Det fremgår af ordlyden af procesreglementets artikel 43, stk. 1, første afsnit, at en stævning skal være underskrevet af sagsøgerens advokat.
22 Retten i Første Instans har i kendelse af 24. februar 2000, FTA m.fl. mod Rådet (sag T-37/98, Sml. II, s. 373, præmis 26), i denne forbindelse fundet, at denne bestemmelse burde fortolkes således, at der kræves en håndskreven underskrift fra sagsøgerens advokat.
23 I det foreliggende tilfælde er det imidlertid ubestridt, at den underskrift, der er anført på det originale eksemplar af den stævning, der blev indleveret den 24. oktober 2005, er blevet påført ved hjælp af et stempel, der gengiver sagsøgerens advokats underskrift.
24 En sådan uregelmæssighed, som blev konstateret på tidspunktet for stævningens indlevering, kan imidlertid ikke, henset til de foreliggende omstændigheder, medføre, at sagen må afvises.
25 Selv om det nemlig er korrekt, at et stempel ikke udgør en underskrift, som er direkte påført af sagsøgerens advokat, står det dog fast, at de af advokaten afgivne redegørelser som svar på skrivelsen af 25. oktober 2005 fra Justitskontoret ved Retten i Første Instans ikke efterlader tvivl om, at det ganske rigtigt er sagsøgerens advokat, som har underskrevet stævningen [jf. i denne retning dommen i sagen Le Levant 001 m.fl. mod Kommissionen, præmis 56, vedrørende en fuldmagt, som repræsentanten for en juridisk person i henhold til procesreglementets artikel 44, stk. 5, litra b), gav til en advokat med henblik på indgivelse af en stævning, og denne fuldmagt var blevet underskrevet ved påføring af et stempel].
26 På grundlag af disse redegørelser forkyndte Justitskontoret ved Retten i Første Instans i øvrigt stævningen og en kopi af sagsøgerens advokats skrivelse af 5. november 2005 for sagsøgte. Det er på dette stadium af behandlingen, at sagen blev henvist til Retten og registreret ved dennes Justitskontor.
27 Det bør ligeledes tilføjes, at Retten fra sagsøgeren modtog et eksemplar af stævningen påført hans advokats håndskrevne underskrift.
28 Parlamentet har ikke anført nogen omstændighed, som godtgør, at dets ret til kontradiktion tilsidesættes i tilfælde af, at Retten finder, at stævningen henset til kravene i procesreglementets artikel 43, stk. 1, første afsnit, kan fremmes til realitetsbehandling.
29 Henset til de foreliggende omstændigheder vil en afvisning af søgsmålet på grund af manglende overholdelse af en sådan procedureformalitet, som er uden væsentlig retsplejemæssig betydning, være en uforholdsmæssig tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende ret til domstolsadgang, særligt når der er tale om første instans.
30 Henset til ovenstående bør Parlamentets afvisningspåstand ikke tages til følge.
På grundlag af disse præmisser
bestemmer
RETTEN (Anden Afdeling)
1) Europa-Parlamentets afvisningspåstand tages ikke til følge.
2) Der fastsættes en frist for at give Europa-Parlamentet mulighed for at fremlægge svarskrift.
3) Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Således bestemt i Luxembourg den 13. juli 2006.
W. Hakenberg | | S. Van Raepenbusch |
Justitssekretær | | Afdelingsformand |
Denne afgørelse samt afgørelserne fra Fællesskabets retsinstanser, der er citeret heri og endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, kan findes på Domstolens hjemmeside www.curia.europa.eu