Language of document : ECLI:EU:C:2004:802

Sag C-210/03

Swedish Match AB og Swedish Match UK Ltd

mod

Secretary of State for Health

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court))

»Direktiv 2001/37/EF – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – artikel 8 – forbud mod markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt – gyldighed – fortolkning af artikel 28 EF-30 EF – foreneligheden af en national lovgivning, der indeholder et tilsvarende forbud«

Sammendrag af dom

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2001/37 – hjemmel – artikel 95 EF – forbedring af vilkårene for det indre markeds funktion – forbud mod markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt – omfattet

(Art. 95 EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37, art. 8)

2.        Institutionernes retsakter – direktiv 2001/37 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – hjemmel – ukorrekt henvisning til artikel 133 EF som anden hjemmel – ingen betydning for direktivets gyldighed

(Art. 95 EF og 133 EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37)

3.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2001/37– harmoniseringsforanstaltninger – forbud mod markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37, art. 8)

4.        Frie varebevægelser – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning – direktiv 2001/37 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – forbud mod markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt – begrundelse – beskyttelse af den offentlige sundhed

(Art. 28 EF, 29 EF og 30 EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37, art. 8)

5.        Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – direktiv 2001/37 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – bestemmelse, der forbyder markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt

(Art. 253 EF)

6.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2001/37– harmoniseringsforanstaltninger – forbud mod markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt – tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37, art. 8)

7.        Fællesskabsretten – principper – grundrettigheder – ret til fri erhvervsudøvelse – begrænsning af hensyn til sundhedsbeskyttelsen – direktiv 2001/37 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – forbud mod markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt – lovlig

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37, art. 8)

8.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2001/37 – hjemmel – artikel 95 EF – magtfordrejning – foreligger ikke

(Art. 95 EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37)

9.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2001/37 – national lovgivning, der forbyder markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt – udtømmende harmonisering – forpligtelse til at kontrollere denne lovgivnings forenelighed med artikel 28 EF og 29 EF – foreligger ikke

(Art. 28 EF og 29 EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37, art. 8)

1.        Forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt, i artikel 8 i direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer kunne vedtages med hjemmel i artikel 95 EF. Denne bestemmelse indeholder således en bemyndigelse for fællesskabslovgiver til at gribe ind og vedtage de nødvendige foranstaltninger under overholdelse af dels artikel 95, stk. 3, dels af de retlige principper, der er nævnt i traktaten eller opstillet i retspraksis, bl.a. proportionalitetsprincippet. Når der i denne forbindelse henses til borgernes øgede bevidsthed om tobaksvarers skadelige virkning på helbredet, er det desuden sandsynligt, at der vil opstå hindringer for disse varers frie bevægelighed som følge af medlemsstaternes vedtagelse af nye regler, der genspejler denne udvikling, og som har til formål at hæmme forbruget af disse varer.

(jf. præmis 33, 39 og 42)

2.        Artikel 95 EF er eneste rette hjemmel for direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, og det er med urette, at direktivet også nævner artikel 133 EF som hjemmel.

Denne ukorrekte henvisning til artikel 133 EF som den anden hjemmel for direktivet medfører imidlertid ikke i sig selv, at direktivet bliver ugyldigt. En sådan fejl i angivelsen af hjemmelen for en fællesskabsretsakt udgør således kun en rent formel mangel, medmindre den har gjort proceduren for denne retsakts vedtagelse mangelfuld.

(jf. præmis 43 og 44)

3.        Med henblik på at overholde sin forpligtelse i medfør af artikel 95, stk. 3, EF til at tage udgangspunkt i et højt beskyttelsesniveau inden for sundhed kunne fællesskabslovgiver – uden at overskride grænserne for det skøn, denne havde på området – således med rette antage, at det var nødvendigt med et forbud mod markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt, som det, der er fastsat i artikel 8 i direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer. Alle andre foranstaltninger med det formål at pålægge producenterne tekniske standarder for at nedbringe varens skadelige virkninger, eller at regulere mærkningen af varens emballage og betingelserne for salg heraf, navnlig til mindreårige, ville således ikke have den samme forebyggende sundhedsbeskyttende virkning, for så vidt som disse foranstaltninger ikke ville forhindre, at en vare, der under alle omstændigheder er skadelig, blev sat på markedet.

(jf. præmis 56 og 57)

4.        Selv om forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt, i artikel 8 i direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, er en restriktion som omhandlet i artikel 28 EF og 29 EF, kan den dog begrundes i hensynet til beskyttelse af menneskers sundhed og kan herefter under ingen omstændigheder anses for at tilsidesætte bestemmelserne i nævnte artikler.

(jf. præmis 61)

5.        Eftersom det præciseres i betragtning 28 til direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, at direktiv 89/622 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om mærkning af tobaksvarer forbød markedsføring i medlemsstaterne af visse typer tobak, som indtages oralt, samt at Sverige ifølge artikel 151, stk. 1, i akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, er undtaget fra sidstnævnte direktivs bestemmelser herom, fremgår det ikke, at bekræftelsen af dette forbud i artikel 8 i direktiv 2001/37 kræver, at der i direktivet nærmere angives andre relevante retlige eller faktiske omstændigheder for at anse begrundelsespligten i artikel 253 EF for overholdt.

(jf. præmis 68)

6.        Selv om tobaksvarer, der indtages oralt, som defineret i artikel 2 i direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, ikke er grundlæggende forskellige fra tobaksvarer bestemt til at tygges med hensyn til indhold og endog målgruppe, befandt de sig ikke i samme situation som sidstnævnte varer, da direktivet blev vedtaget. De tobaksvarer, som indtages oralt, var nye varer på det marked i medlemsstaterne, som var omfattet af forbuddet mod markedsføring i direktivets artikel 8. Følgelig bevirkede denne særlige situation, at disse varer kunne behandles forskelligt, uden at man dog herved med føje kan påberåbe sig, at princippet om forbud mod forskelsbehandling er blevet tilsidesat.

(jf. præmis 71)

7.        Retten til fri erhvervsudøvelse såvel som ejendomsretten hører til fællesskabsrettens almindelige principper. Disse rettigheder er imidlertid ikke absolutte rettigheder, men skal ses i sammenhæng med deres funktion i samfundet. Retten til frit at udøve et erhverv kan ligesom anvendelsen af ejendomsretten derfor underlægges begrænsninger, forudsat at sådanne begrænsninger reelt er nødvendige for at tilgodese almene hensyn, som Fællesskabet forfølger, og forudsat at begrænsningerne ikke, når henses til deres formål, indebærer et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb i det centrale indhold af de beskyttede rettigheder.

Da direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer forfølger et formål af almen interesse, idet det garanterer et højt sundhedsbeskyttelsesniveau inden for rammerne af harmoniseringen af de bestemmelser, som gælder for markedsføringen af tobaksvarer, og da forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt, i direktivets artikel 8 ikke er uegnet til at nå dette mål, kan den hindring, som en foranstaltning af denne art udgør for retten til fri erhvervsudøvelse, ikke anses for at være til uforholdsmæssig skade for denne ret eller for ejendomsretten i forhold til det mål, der forfølges.

(jf. præmis 72 og 74)

8.        Der foreligger kun magtfordrejning i forbindelse med en retsakt, såfremt det på grundlag af objektive, relevante og samstemmende indicier fremgår, at den må antages at være truffet udelukkende eller dog i det mindste overvejende for at forfølge andre formål end dem, der er angivet, eller for at omgå en fremgangsmåde, der særligt er fastsat ved traktaten for at imødegå konkret foreliggende vanskeligheder.

Dette er ikke tilfældet med hensyn til direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, og navnlig forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer, som indtages oralt, i direktivets artikel 8. Dels er betingelserne for at anvende artikel 95 EF som hjemmel for direktivet opfyldt, idet denne bestemmelses formål er at fjerne de hindringer for samhandelen, der er knyttet til den uensartede udvikling af de nationale lovgivninger om tobaksvarer, som indtages oralt, dels er det på ingen måde blevet godtgjort, at denne bestemmelse skulle være blevet vedtaget med det eneste – eller med det afgørende – formål at opnå et andet mål.

(jf. præmis 75, 77 og 78)

9.        Da markedsføringen af tobaksvarer, som indtages oralt, er blevet harmoniseret på fællesskabsplan, er det ikke nødvendigt, når en national foranstaltning forbyder markedsføring af disse produkter i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, specifikt at undersøge, om denne nationale foranstaltning er forenelig med artikel 28 EF og 29 EF.

(jf. præmis 82 og 83 samt domskonkl. 2)