PERSONALERETTENS DOM (Første Afdeling)
20. november 2007
Sag F-120/05
Antonis Kyriazis
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Personalesag – tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for ydelse – betingelser i artikel 4, stk. 1, litra a), i bilag VII til vedtægten«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Antonis Kyriazis for det første har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2005 om afslag på sagsøgerens ansøgning om tildeling af udlandstillæg, for det andet om anerkendelse af sagsøgerens ret til at oppebære nævnte tillæg, med tilbagevirkende kraft til den 1. marts 2005, og for det tredje om anerkendelse af sagsøgerens ret til at oppebære nævnte tillæg fremover.
Udfald: Kommissionen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for ydelse
[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra a)]
2. Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for ydelse
[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra a)]
3. Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for ydelse
[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra a)]
1. I henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), andet led, i bilag VII til vedtægten skal den berørte, med henblik på at få tildelt udlandstillæg, i den femårsperiode, der udløber seks måneder før hans tiltrædelse af tjenesten, hverken have udøvet sit hovederhverv eller have haft bopæl på en varig måde på den stats område, som udgør tjenestestedet. Det følger heraf, at den periode på seks måneder, der er fastsat i denne bestemmelse, for en tjenestemand ligger umiddelbart inden dennes tiltrædelse.
Denne ordlydsfortolkning af artikel 4, stk. 1, litra a), andet led, i bilag VII til vedtægten understøttes af en formålsfortolkning heraf. Fristen på seks måneder skal nemlig fortolkes i lyset af formålet hermed, dvs. at undgå, at tjenestemænd, som på varig måde og under næsten hele referenceperioden har haft bopæl eller udøvet sit hovederhverv på den stats område, som udgør stedet for den ønskede tjeneste, blot kort tid inden tiltrædelse af tjenesten ændrer deres varige bopæl eller stedet for udøvelsen af deres hovederhverv. For at hindre en sådan risiko ligger perioden på seks måneder umiddelbart inden tiltrædelsen af tjenesten.
For så vidt angår bestemmelsen af referenceperioden skal denne periode på fem år i det hele ikke nødvendigvis være uafbrudt, men kan inddeles i forskellige faser i tilfælde, hvor den berørte tidligere har arbejdet for en stat eller en international organisation.
(jf. præmis 24, 25 og 31)
Henvisning til:
Domstolen, 10. oktober, 1989, sag 201/88, Atala-Palmerini mod Kommissionen, Sml. s. 3109, præmis 2 og 6.
Retten, 3. maj 2001, sag T-60/00, Liaskou mod Rådet, Sml. Pers I-A, s. 107 og II, s. 489, præmis 42, 43, 45 og 50; 19. juni 2007, sag T-473/04, Asturias Cuerno mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 0000, og II-A-2, s. 0000, præmis 72.
2. Den varige bopæl, som artikel 4, stk. 1, litra a), i bilag VII til vedtægten henviser til med henblik på tildeling af udlandstillæg, er det sted, hvor den pågældende har villet oprette og stabilisere det varige midtpunkt for sine interesser. Ved fastsættelsen af den varige bopæl skal der tages hensyn til samtlige faktiske forhold, der udgør dette.
Såfremt der gives afslag på tildeling af udlandstillæg, påhviler det tjenestemanden at godtgøre, at de i vedtægten fastsatte betingelser herfor er opfyldt, og at fremlægge alle beviserne herfor. I den forbindelse, og når de samtlige faktiske forhold, der udgør en varig bopæl i den medlemsstat, som udgør tjenestestedet i referenceperioden foreligger, er ophold i en anden medlemsstat med henblik på igen at bosætte sig dér og søge arbejde, ikke mere tilstrækkelig end en række andre forhold, der godtgør en tilknytning til denne stat, der er af samme art som den sædvanlige tilknytning, der foreligger mellem en tjenestemand og hans oprindelsesland.
(jf. præmis 47, 48, 53, 56, 58 og 59)
Henvisning til:
Domstolen, 9. oktober 1984, sag 188/83, Witte mod Parlamentet, Sml. s. 3465, præmis 5, 9 og 11; 15. september 1994, sag C-452/93 P, Magdalena Fernández mod Kommissionen, Sml. I, s. 4295, præmis 22.
Retten, 28. september 1993, sag T-90/92, Magdalena Fernández mod Kommissionen, Sml. II, s. 971, præmis 30; Liaskou mod Rådet, præmis 62-64; 13. december 2004, sag T-251/02, E mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 359, og II, s. 1643, præmis 61; 13. september 2005, sag T-283/03, Recalde Langarica mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 235, og II, s. 1075, præmis 142; 25. oktober 2005, sag T-368/03, De Bustamante Tello mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 321, og II, s. 1439, præmis 60 og 62 og den deri nævnte retspraksis; 27. september 2006, sag T-259/04, Koistinen mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 177, og II-A-2, s. 879, præmis 34; 16. maj 2007, sag T-324/04, F mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 0000, og II-A-2, s. 0000, præmis 63 og 87.
Personaleretten, 26. september 2007, sag F-129/06, Salvador Roldán mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis.
3. Undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), andet led, sidste punktum, i vedtægtens bilag VII gælder ikke kun for personer, som har tilhørt en anden stats eller en international organisations personale, eftersom bestemmelsen omfatter alle »de tilfælde, hvor vedkommende har gjort tjeneste for en anden stat eller en international organisation«. Imidlertid er det kun situationer, hvor der foreligger et direkte retsforhold mellem den berørte og den omhandlede organisation eller stat, der kan anses for et tilfælde, hvor vedkommende har gjort tjeneste for en international organisation som omhandlet i denne bestemmelse.
Et privat, eksternt selskabs deltagelse som formidler i fællesskabsinstitutionen indebærer ikke, at der foreligger et direkte retsforhold mellem den ansatte og fællesskabsinstitutionen.
(jf. præmis 74, 75, 77 og 78)
Henvisning til:
Retten, 14. december 1995, sag T-72/94, Diamantaras mod Kommissionen, Sml. Pers I-A, s. 285, og II, s. 865, præmis 52; Liaskou mod Rådet, præmis 50; 22. september 2002, sag T-127/00, Nevin mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 149, og II, s. 781, præmis 51; Asturias Cuerno mod Kommissionen, præmis 45 og 48-52.