Language of document : ECLI:EU:C:2008:534

Sag C-372/07

Nicole Hassett

mod

South Eastern Health Board

og

Cheryl Doherty

mod

North Western Health Board

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court)

»Retternes kompetence – forordning (EF) nr. 44/2001 – artikel 22, nr. 2 – tvister vedrørende gyldigheden af beslutninger truffet af selskabsorganer – enekompetence for domstolene i den stat, hvor selskabet har hjemsted – interesseorganisation for læger«

Sammendrag af dom

Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – enekompetence – tvister vedrørende selskaber og juridiske personer

(Rådets forordning nr. 44/2001, art. 22, nr. 2)

Artikel 22, nr. 2, i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at et søgsmål, hvor en part gør gældende, at en beslutning truffet af et organ under et selskab tilsidesætter de rettigheder, som den nævnte part angiveligt har i medfør af dette selskabs vedtægter, ikke vedrører gyldigheden af beslutninger truffet af organer under et selskab som omhandlet i denne bestemmelse.

For at artikel 22, nr. 2, i forordning nr. 44/2001 finder anvendelse, er det ikke tilstrækkeligt, at en retssag på en eller anden måde har forbindelse med en beslutning truffet af et organ under et selskab. Hovedformålet med undtagelsen til den generelle kompetenceregel fastsat i denne bestemmelse, og som bestemmer, at retterne i den stat, hvor et selskab har hjemsted, er enekompetente, er at centralisere kompetencen for at undgå, at der afsiges modstridende afgørelser om selskabers beståen eller om gyldigheden af beslutninger truffet af deres organer. Hvis alle tvister, som vedrører en beslutning truffet af et organ under et selskab, skulle være omfattet af denne bestemmelse, ville dette indebære, at retssager – uanset om de er baseret på ansvar inden for eller uden for kontrakt eller enhver anden form for ansvar – som er anlagt mod et selskab, næsten altid henhører under kompetencen for domstolene i den stat, hvor selskabet har hjemsted.

En sådan fortolkning ville desuden resultere i at lade undtagelsesværnetinget i artikel 22, nr. 2, omfatte både tvister, som efter al sandsynlighed ikke vil resultere i, at der afsiges modstridende afgørelser om gyldigheden af beslutninger truffet af organer under et selskab, og tvister, som på ingen måde kræver nogen undersøgelse af formaliteterne i forbindelse med offentligheden omkring selskabet. En sådan fortolkning ville således udstrække anvendelsesområdet for artikel 22, nr. 2, i forordning nr. 44/2001 videre, end dens formål kræver. Denne bestemmelses anvendelsesområde omfatter således kun tvister, hvori en part anfægter gyldigheden af en beslutning truffet af et organ under et selskab i medfør af den anvendelige selskabsret eller de vedtægtsmæssige bestemmelser vedrørende selskabets organers funktionsmåde.

(jf. præmis 19, 20 og 22-26 samt domskonkl.)