Appel iværksat den 22. februar 2024 af Den Tjekkiske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 6. december 2023 i sag T-48/22, Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen
(Sag C-140/24 P)
Processprog: tjekkisk
Parter
Appellant: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, J. Vláčil, J. Očková og J. Benešová, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Domskonklusionens punkt 2 i og den dertil hørende del af Rettens dom i sag T-48/22 annulleres.
Afgørelse (EU) 2021/2020 annulleres, for så vidt som den udelukker udgifter til et samlet beløb på 25 596 118,58 euros fra finansiering.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen fremsat otte anbringender.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 1 , sammenholdt med artikel 9, stk. 2, i forordning nr. 1307/2013 2 . Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at der ved kontrollen af støtteansøgerens status som aktiv landbruger skulle tages hensyn til tilknyttede selskaber. Et sådant krav følger nemlig ikke af nogen bestemmelse i EU-retten. Begrebet sammenslutning af fysiske eller juridiske personer er bogstavelig talt inspireret af den definition af landbruger, der gives i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1307/2013, og svarer følgelig til en sammenslutning af landbrugere i en efter national ret reguleret udformning og ikke til tilknyttede selskaber.
Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i forordning nr. 1307/2013. Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at man for at tilbagevise den negative formodning vedrørende status som aktiv landbruger, ikke kunne anvende samme kriterium for at påvise, at ansøgerens landbrugsaktivitet er ikke-marginal, og at den udgør dennes vigtigste forretnings- eller selskabsformål, når indholdet af disse to betingelser overlapper med hinanden, og forordning nr. 639/2014 1 udtrykkeligt fastlægger muligheden for at anvende andre kriterier, idet den eneste begrænsning er det fastholdte kriteriums evne til at påvise, at støtteansøgerens landbrugsaktivitet ikke kun er marginal.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 1306/2013. Retten begik en retlig fejl og foretog en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet den konkluderede, at Den Tjekkiske Republik ikke havde godtgjort, at den finansielle korrektion, der blev pålagt i forbindelse med beviset for status som aktiv landbruger, var uforholdsmæssig, på trods af de beviser, som Den Tjekkiske Republik havde vedlagt stævningen.
Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med princippet om god forvaltningsskik, princippet om berettigede forventninger og artikel 34, stk. 1, i forordning nr. 908/2014 1 . Retten så bort fra den retlige situation, idet den i sin afgørelse ikke tog hensyn til den omstændighed, at den finansielle korrektion vedrørende permanente græsarealer var blevet pålagt, selv om Kommissionen selv havde konstateret, at der ikke forelå en tilsidesættelse af EU-retten.
Femte anbringende om tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 34 i forordning nr. 908/2014. Retten begik en retlig fejl, idet den fastslog, at de frister, der er fastsat i artikel 52 i forordning nr. 1306/2013 og i artikel 34 i forordning nr. 908/2014, ikke kun gælder for indsendelsen af oplysninger med henblik på ansættelsen af den finansielle korrektion, men også for indsendelsen af oplysninger vedrørende tilstedeværelsen af en tilsidesættelse af EU-retten. Herved indskrænkede Retten medlemsstatens ret til domstolsprøvelse med hensyn til, hvorvidt der foreligger en tilsidesættelse af EU-retten, hvilken er en nødvendig forudsætning for, at en finansiel korrektion kan pålægges.
Sjette anbringende om tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013. Retten foretog en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet den konkluderede, at Den Tjekkiske Republik under revisionsundersøgelse AA/2017/010/CZ ikke havde fremlagt tilstrækkeligt bevis for et funktionsdygtigt system til identificering af permanente græsarealer, og at dette bevis alene var blevet fremlagt for første gang i forbindelse med opfølgningsundersøgelsen AA/2020/012/CZ, eftersom den ikke tog hensyn til de beviser, som Den Tjekkiske Republik fremlagde i stævningen, til hvilke denne medlemsstat specifikt henviste i forbindelse med sine anbringender.
Syvende anbringende om tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med artikel 72 i forordning nr. 1306/2013 og artikel 13 i forordning nr. 640/2014 1 . Retten begik en retlig fejl, idet den fandt, at autentifikationen af en støtteansøgning i henhold til tjekkisk lovgivning, der bestod i tilføjelsen af en håndskreven underskrift efter udløbet af fristen i artikel 13 i forordning nr. 640/2014, udgjorde en sen indgivelse af ansøgningen. Kravet om en håndskreven underskrift er nemlig ikke et støtteberettigelseskriterium, der er fastsat i EU-retten, men følger udelukkende af tjekkisk ret.
Ottende anbringende om tilsidesættelse af artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 1306/2013. Retten begik en retlig fejl, idet den ikke efterprøvede den finansielle korrektion, der var pålagt i forbindelse med lånene inden for ordningen for finansiel disciplin, som afspejler de finansielle korrektioner, der er anvendt på de forskellige støtteordninger, selv om den appellerede dom annullerede en betydelig del af den finansielle korrektion, der var pålagt for de forskellige støtteordninger. I øvrigt foretog Retten en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet den fandt, at Kommissionen ikke rådede over de nødvendige oplysninger til præcist at kvantificere den finansielle korrektion i forbindelse med den frivillige koblede støtteordning, selv om de beviser, der var vedlagt stævningen, viser det modsatte.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.12.2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549) (herefter »forordning nr. 1306/2013«).
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17.12.2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT 2013, L 347, s. 608) (herefter »forordning nr. 1307/2013«).
1 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11.3.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning (EUT 2014, L 181, s. 1).
1 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6.8.2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT 2014, L 255, s. 59) (herefter »forordning nr. 908/2014«).
1 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11.3.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT 2014, L 181, s. 48) (herefter »forordning nr. 640/2014«).