Language of document :

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. december 2010 - Barbara Mercredi mod Richard Chaffe (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) - Det Forenede Kongerige)

(Sag C-497/10) 1

(Retligt samarbejde i civile sager - Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 - ægteskabssager og forældreansvar - barn, hvis forældre ikke er gift - begrebet "sædvanligt opholdssted" for et spædbarn - begrebet "forældremyndighed")

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Barbara Mercredi

Sagsøgt: Richard Chaffe

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) - fortolkning af artikel 8 og 10 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338, s. 1) - begrebet sædvanligt opholdssted - et barn, der er født i Det Forenede Kongerige af en britisk fader og en fransk moder, og som har moderens nationalitet, idet forældrene ikke er gift - et barn, der er fjernet til la Réunion af dets moder - lovlig fjernelse på det tidspunkt, den fandt sted, da moderen på det tidspunkt havde forældreansvar over for barnet - efterfølgende stævning med påstand om forældreansvar, delt bopæl og delt samværsret, indgivet af faderen for de britiske retter - kendelse fra High Court med pålæg om tilbagegivelse af barnet til Det Forenede Kongerige - kendelse appelleret af moderen med anbringende om, at barnet ikke længere havde sædvanligt opholdssted i Storbritannien på det tidspunkt, hvor sagen blev forelagt for retten

Konklusion

Begrebet "sædvanligt opholdssted", i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8 og 10 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000, skal fortolkes således, at dette opholdssted svarer til det sted, som afspejler en vis familiemæssig og social tilknytning for barnet. Med henblik herpå, og når det drejer sig om et spædbarn, som alene har opholdt sig med sin moder i nogle få dage i en medlemsstat - som er en anden end den, hvori det havde sædvanligt opholdssted - som det er blevet bragt til, skal der bl.a. tages hensyn til dels opholdets varighed, regelmæssighed, vilkårene og baggrunden for opholdet på denne medlemsstats område og for moderens flytning til nævnte stat, dels, navnlig på grund af barnets alder, moderens geografiske og familiemæssige oprindelse samt hendes og barnets familiemæssige og sociale relationer i samme medlemsstat. Det tilkommer den nationale ret at fastslå barnets sædvanlige opholdssted ud fra en helhedsvurdering af de særlige faktiske omstændigheder i den konkrete sag.

Hvis anvendelsen af ovennævnte kriterier, i hovedsagen, måtte føre til den konklusion, at barnets sædvanlige opholdssted ikke kan fastslås, bør fastlæggelsen af den kompetente ret foretages på grundlag af kriteriet om "barnets aktuelle opholdssted" i henhold til forordningens artikel 13.

Afgørelser fra en medlemsstats ret, der i henhold til Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser afviser en anmodning om en umiddelbar tilbagegivelse af et barn til en anden medlemsstats rets jurisdiktion, og som vedrører forældreansvar over for dette barn, har ikke nogen virkning for de afgørelser, som skal træffes i denne anden medlemsstat, i sager vedrørende forældreansvar, som tidligere er blevet indledt, og som stadig verserer i denne anden medlemsstat.

____________

1 - EUT C 328 af 4.12.2010.