PERSONALERETTENS DOM
(Første Afdeling)
9. marts 2010
Sag F‑26/09
N
mod
Europa-Parlamentet
»Personalesag — tjenestemænd — erstatningssøgsmål — formaliteten — psykisk chikane — omsorgspligt — ikke-økonomisk skade«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved N har nedlagt påstand om, at Parlamentet tilpligtes at betale ham 12 000 EUR i erstatning for den skade, som han har lidt, dels som følge af den psykiske og erhvervsmæssige chikane, som han har været udsat for i perioden fra den 16. august 2006 til den 1. maj 2007, dels som følge af den manglende interne administrative undersøgelse udført af et uafhængigt organ.
Udfald: Europa-Parlamentet betaler sagsøgeren en godtgørelse på 2 000 EUR. I øvrigt frifindes Parlamentet. Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af sagsøgerens omkostninger. Sagsøgeren bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd — søgsmål — akt, der indeholder et klagepunkt — begreb — undladelse af at træffe en af vedtægten pålagt foranstaltning — en institutions undladelse af at yde bistand til institutionens tjenestemænd — ikke omfattet — undtagelse
(Tjenestemandsvedtægten, art. 24, 90 og 91)
2. Tjenestemænd — psykisk chikane — begreb — adfærd, der har til formål at miskreditere den pågældende eller forringe dennes arbejdsvilkår — krav om, at adfærden skal have karakter af gentagelse
(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)
3. Tjenestemænd — psykisk chikane — begreb — bedømmelsesrapport, der indeholder bemærkninger om en tjenestemand, der er negative, men ikke krænkende — ikke omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)
4. Tjenestemænd — søgsmål — frister — erstatningskrav fremsendt til en institution — overholdelse af en rimelig frist
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90)
5. Tjenestemænd — bedømmelse — bedømmelsesrapport — undladelse af at fastsætte mål
6. Tjenestemænd — søgsmål — erstatningssøgsmål — annullation af den anfægtede afgørelse sikrer ikke en tilstrækkelig genoprettelse af den ikke-økonomiske skade
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)
1. Det påhviler i princippet den tjenestemand, som er af den opfattelse, at han kan påberåbe sig vedtægtens artikel 24, at ansøge om bistand fra den institution, hvor han er ansat. Det er kun særlige omstændigheder, der kan forpligte institutionen til at yde særlig bistand uden forudgående ansøgning fra denne tjenestemand, således at bistanden ydes på institutionens eget initiativ. Foreligger der ikke sådanne omstændigheder, udgør institutionens undladelse af at yde spontan bistand til sine tjenestemænd og øvrige ansatte ikke en bebyrdende akt. Såfremt en tjenestemand i denne henseende nedlægger påstand om erstatning for den skade, der er opstået som følge af institutionens tilsidesættelse af sin bistandspligt, er spørgsmålet om, hvorvidt en sådan påstand kan antages til realitetsbehandling, afhængig af, om der på det tidspunkt, hvor påstanden blev fremført, var truffet en afgørelse om at afslå en ansøgning om bistand.
En skrivelse, hvori en tjenestemand over for ansættelsesmyndigheden ansøger om erstatning på grund af psykisk chikane og tilsidesættelse af omsorgspligten, kan ikke anses for en ansøgning om bistand i henhold til vedtægtens artikel 24. En klage, der fremsættes med henblik på at opnå erstatning for den skade, der er opstået som følge af tilsidesættelse af bistandspligten, kan heller ikke anses for en ansøgning om bistand.
(jf. præmis 47-49)
Henvisning til:
Domstolen: 12. juni 1986, sag 229/84, Sommerlatte mod Kommissionen, Sml. s. 1805, præmis 20
Retten i Første Instans: 18. december 2008, forenede sager T‑90/07 P og T‑99/07 P, Belgien og Kommissionen mod Genette, Sml. II, s. 3859, præmis 101-103
Personaleretten: 31. maj 2006, sag F‑91/05, Frankin m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 25, og II‑A‑1, s. 83, præmis 24
2. Vedtægtens artikel 12a, stk. 3, definerer psykisk chikane som »misbrug«, der kræver, at to kumulative betingelser er opfyldt, for at chikanen foreligger. Den første betingelse vedrører adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift, som kommer til udtryk »over en periode gentagne gange eller systematisk«, hvilket forudsætter, at den psykiske chikane skal opfattes som en proces, der nødvendigvis har et tidsmæssigt forløb, og forudsætter, at der finder gentagne eller kontinuerlige handlinger sted, og at de er »forsætlige«. Den anden betingelse, som adskilles fra den første af konjunktionen »og«, kræver, at adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift indebærer et angreb på »en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet«. Der kan af det forhold, at adjektivet »forsætlige« vedrører den første betingelse og ikke den anden, udledes to konklusioner. For det første skal adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift som omhandlet i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, være frivillige, hvilket fra denne bestemmelses anvendelsesområde udelukker negativ adfærd, der fremkommer på tilfældig vis. For det andet kræves det derimod ikke, at adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift er blevet foretaget med den hensigt at være et angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet. Der kan med andre ord være tale om psykisk chikane i den i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, omhandlede forstand, uden at chikanøren med adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift har tilsigtet at miskreditere offeret eller forsætligt at forringe vedkommendes arbejdsvilkår. Det er tilstrækkeligt, at denne negative adfærd objektivt har haft sådanne følger, eftersom den har været frivillig.
(jf. præmis 72)
Henvisning til:
Personaleretten: 9. december 2008, sag F‑52/05, Q mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 409, og II‑A‑1, s. 2235, præmis 135, som i øjeblikket verserer for Den Europæiske Unions Ret, sag T‑80/09 P
3. Såfremt Personaleretten annullerer en tjenestemands bedømmelsesrapport med den begrundelse, at administrationen har foretaget en vurdering af den berørte, uden at der forinden er fastsat mål for den pågældende, kan denne ulovlighed, hvor beklagelig den end måtte være, ikke i sig selv anses for at udgøre bevis for, at der er udvist psykisk chikane. Den omstændighed, at bedømmelsesrapporten indeholder negative bemærkninger vedrørende en tjenestemand, kan endvidere ikke kvalificeres som psykisk chikane, såfremt disse bemærkninger ligger inden for det vide skøn, som tilkommer bedømmeren, og navnlig ikke overskrider grænsen for, hvad der må anses for krænkende og sårende kritik af den berørte tjenestemands person.
(jf. præmis 86)
4. Såfremt en tjenestemand inden udløbet af søgsmålsfristen har anfægtet lovligheden af en bedømmelsesrapport, der er udfærdiget vedrørende ham, og han samtidig har ansøgt om erstatning inden for en rimelig frist regnet fra det tidspunkt, hvor han fik kendskab til rapporten, kan han ved særskilt processkrift nedlægge påstand om erstatning for den skade, som retsakten angiveligt har forvoldt.
(jf. præmis 96)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 28. maj 1998, forenede sager T‑78/96 og T‑170/96, W mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 239, og II, s. 745, præmis 159; 17. december 2003, sag T‑324/02, McAuley mod Rådet, Sml. Pers. I‑A, s. 337, og II, s. 1657, præmis 92 og 96; 19. oktober 2006, sag T‑503/04, Pessoa e Costa mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A‑2, s. 237, og II‑A‑2, s. 139, præmis 58 og 59
Personaleretten: 1. februar 2007, sag F‑125/05, Tsarnavas mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 43, og II‑A‑1, s. 231, præmis 69-71
5. En bedømmer, der ved bedømmelsen af en tjenestemand ikke tager hensyn til den omstændighed, at der ikke tidligere er fastsat mål for tjenestemanden for bedømmelsesperioden, anlægger et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesætter omsorgspligten.
(jf. præmis 95)
Henvisning til:
Personaleretten: 10. november 2009, sag F‑71/08, N mod Parlamentet, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 429, og II‑A‑1, s. 2319
6. Reglen om, at annullation af en retsakt, der er udfærdiget af administrationen og anfægtet af en tjenestemand, i sig selv udgør en passende og principielt tilstrækkelig genoprettelse af enhver ikke-økonomisk skade, er underlagt visse undtagelser. Annullation af en ulovligt retsakt, der er udfærdiget af administrationen, kan således ikke udgøre fuld erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade, såfremt den nævnte akt indeholder en udtrykkelig negativ vurdering af sagsøgerens kvalifikationer, som kan skade ham, såfremt den begåede ulovlighed er særlig alvorlig, eller annullation af retsakten ikke har nogen effektiv virkning.
(jf. præmis 101-103, 105 og 107)
Henvisning til:
Domstolen: 7. februar 1990, sag C‑343/87, Culin mod Kommissionen, Sml. I, s. 225, præmis 25-29
Retten i Første Instans: 26. januar 1995, sag T‑60/94, Pierrat mod Domstolen, Sml. Pers. I‑A‑ s. 23, og II, s. 77, præmis 62; 23. marts 2000, sag T‑197/98, Rudolf mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 55, og II, s. 241, præmis 98; 21. januar 2004, sag T‑328/01, Robinson mod Parlamentet, Sml. Pers. I‑A, s. 5, og II, s. 23, præmis 79; 30. september 2004, sag T‑16/03, Ferrer de Moncada mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 261, og II, s. 1163, præmis 68; 13. december 2005, forenede sager T‑155/03, T‑157/03 og T‑331/03, Cwik mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 411, og II, s. 1865, præmis 205 og 206
Personaleretten: 13. december 2007, sag F‑42/06, Sundholm mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 437, og II‑A‑1, s. 2499, præmis 44; 22. oktober 2008, sag F‑46/07, Tzirani mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A--1, s. 323, og II‑A‑1, s. 1773, præmis 223; 5. maj 2009, sag F‑27/08, Simões Dos Santos mod KHIM, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 113, og II‑A‑1, s. 613, præmis 142 og 143, som i øjeblikket verserer for Den Europæiske Unions Ret, sag T‑260/09 P; 7. juli 2009, forenede sager F‑99/07 og F‑45/08, Bernard mod Europol, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 233, og II‑A‑1, s. 1267, præmis 106