Language of document :

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 30. november 2010 - Taillard mod Parlamentet

(Sag F-97/09) 1

(Personalesag - tjenestemænd - successive sygeorlove - voldgift - konklusion om arbejdsdygtighed - afvisning af en ny, forskriftsmæssigt udfærdiget lægeerklæring - ingen lægeundersøgelse - fratrækning af sygeorloven i den årlige ferie - ikke tilladt - annullationssøgsmål og erstatningssøgsmål)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Christine Taillard (Thionville, Frankrig) (ved advokaterne N. Cambonie og C. Lelièvre)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved K. Zejdová og s. Seyr, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse om afvisning af en lægeerklæring om, at sagsøgeren var uarbejdsdygtig, og af den efterfølgende afgørelse om at fratrække et antal feriedage. Dels en påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt.

Konklusion

Europa-Parlamentets afgørelse af 15. januar 2009, hvorved Parlamentet afviste at acceptere lægeerklæringen af 5. januar 2009 og fratrak Christine Taillards fravær fra den 6. til den 9. januar 2009 i hendes årlige ferie, annulleres.

I øvrigt frifindes Europa-Parlamentet.

Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler Christine Taillards omkostninger.

____________

1 - EUT C 24 af 30.1.2010, s. 81.