Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 6. maj 2009 - Sergio m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-137/07) 1

(Personalesag - rettigheder og forpligtelser - organisationsfrihed - aftaleprotokol mellem Kommissionen og de faglige organisationer og sammenslutninger - individuelle afgørelser om midlertidig tjeneste i en anden stilling i henhold til en protokol - akt der indeholder et klagepunkt - søgsmålskompetence - tjenestemand, der har handlet på egne vegne, ikke på vegne af en fagforening - afvisning - meddelelse af afslaget på klagen til sagsøgerens advokat - beregning af søgsmålsfristen)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Giovanni Sergio (Bruxelles, Belgien) m.fl. (ved avocat M. Lucas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels annullation af "aftaleprotokollen indgået mellem de faglige organisationer og sammenslutninger (OSP) og Generaldirektoratet for Personale og Administration (GD Admin)" samt af de afgørelser truffet af ansættelsesmyndigheden, der er bekræftet i protokollen af 19. december 2006 og ved afgørelse af 14. november 2006 og dels påstand om symbolsk erstatning for ikke-økonomisk skade på 1 EUR

Konklusion

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

Sergio, Blanchard, Marquez-Garcia, Scheuer og Wurzler tilpligtes at betale sagens om omkostninger.

____________

1 - EUT C 79 af 29.3.2008, s. 37.