PERSONALERETTENS DOM

(Tredje Afdeling)

11. december 2008

Sag F-66/07

Charles Dubus og Jean Leveque

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2006 – evne til at arbejde på et tredje sprog«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Charles Dubus og Jean Leveque har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen om ikke at opføre Charles Dubus på listen over tjenestemænd, der er forfremmet til lønklasse C*3 i forfremmelsesåret 2006, og af afgørelsen om ikke at opføre Jean Leveque på listen over tjenestemænd, der er forfremmet til lønklasse B*8 i forfremmelsesåret 2006, således som de blev offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 55-2006 af 17. november 2006, og om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den skade, disse afgørelser har forvoldt.

Udfald: Kommissionens afgørelse om ikke at opføre Charles Dubus’ navn på listen over tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse C*3 i forfremmelsesåret 2006, og Kommissionens afgørelse om ikke at opføre Jean Leveques navn på listen over tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse B*8 i samme forfremmelsesår, annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgernes omkostninger. Rådet for Den Europæiske Union, der har interveneret til støtte for Kommissionen, bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – forfremmelse – betingelser – påvisning af evnen til at arbejde på et tredje sprog

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, stk. 2; bilag III, art. 7, og bilag XIII, art. 11)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – fuld prøvelsesret

(Art. 233 EF; tjenestemandsvedtægten, art. 45, stk. 2, og art. 91, stk. 1)

1.      Artikel 45, stk. 2, i den affattelse af vedtægten, der følger af forordning nr. 723/2004, hvorved vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ændredes, og som fastsætter tjenestemandens forpligtelse til før sin første forfremmelse at påvise sin evne til at arbejde på et tredje sprog, finder først anvendelse fra det tidspunkt, hvor de fælles gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget ved fælles aftale mellem institutionerne, træder i kraft.

Da lovgiver under alle omstændigheder i henhold til artikel 11 i bilag XIII til vedtægten har udelukket, at artikel 45, stk. 2, finder anvendelse på forfremmelser, der finder sted inden den 1. maj 2006, kan nævnte artikel 45, stk. 2, nemlig ikke finde anvendelse inden de føromtalte fælles gennemførelsesbestemmelser træder i kraft på de af lovgiver opstillede betingelser, nemlig garantien for en ensartet anvendelse i de forskellige institutioner og for, at denne nye vedtægtsmæssige forpligtelse for tjenestemændene kombineres med muligheden for adgang til uddannelse i et tredje sprog. En institution kan således ikke anvende denne artikel i vedtægten efter nærmere bestemmelser, som den selv fastsætter.

(jf. præmis 29-33)

2.      Det er rigtigt, at Fællesskabets retsinstanser i personalesager i visse tilfælde i henhold til vedtægtens artikel 91, stk. 1, kan udøve en fuld prøvelsesret, der gør dem i stand til i forelagte tvister, der angår pengebeløb, at give en helhedsløsning, hvori de tager stilling til tjenestemandens rettigheder og pligter. En sagsøger, der har fået en afgørelse om afslag på forfremmelse annulleret på grund af, at den supplerende betingelse, som kræves for at blive forfremmet – beherskelsen af et tredje sprog – ikke lovligt kunne pålægges sagsøgeren, kan imidlertid ikke for retten få tilkendt erstatning for det angiveligt langsommere karriereforløb som følge heraf, uanset om han påviser at have den krævede anciennitet og flere point end det antal point, der kræves for at blive forfremmet. Det kan nemlig ikke udelukkes, at andre hensyn med tilbagevirkende kraft kan være til hinder for forfremmelsen af sagsøgeren som f.eks. den omstændighed, at antallet af tjenestemænd, der kan forfremmes, og som har opnået forfremmelsestærsklen, overskrider det antal forfremmelser, som er budgetmæssigt muligt. Det er således de gennemførelsesforanstaltninger, som ansættelsesmyndigheden i henhold til artikel 233 EF er forpligtet til at vedtage for at efterkomme princippet om fuldstændig retskraft, som skal genindsætte sagsøgeren i dennes rettigheder, eventuelt ved med tilbagevirkende kraft at retablere hans karriere.

(jf. præmis 46-49)

Henvisning til:

Domstolen, 18. december 2007, sag C-135/06 P, Weißenfels mod Parlamentet, Sml. I, s. 12041, præmis 64-68.

Retten, 15. marts 2007, sag T-402/03, Katalagarianakis mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 105 og 106.