Appel iværksat den 24. september 2018 af NKT Verwaltungs GmbH, tidligere nkt cables GmbH, og NKT A/S, tidligere NKT Holding A/S, til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. juli 2018 i sag T-447/14, NKT Verwaltungs og NKT mod Kommissionen

(Sag C-607/18 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: NKT Verwaltungs GmbH, tidligere nkt cables GmbH, og NKT A/S, tidligere NKT Holding A/S (ved advocaat B. Creve og advokat M. Kofmann)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves helt eller delvist.

Den omtvistede afgørelse 1 annulleres (helt eller delvist).

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på fornyet behandling af sagen i overensstemmelse med Domstolens dom.

Der træffes bestemmelse om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne både i appelsagen og i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende: Retten foretog en urigtig fastlæggelse af overtrædelsens geografiske udstrækning.

Andet anbringende: Retten begik retlige fejl ved bedømmelsen af omfanget af den samlede og vedvarende overtrædelse og omfanget af NKT’s deltagelse i og kendskab til den samlede og vedvarende overtrædelse.

Tredje anbringende: Retten begik retlige fejl, da den fastslog, at appellanternes ret til forsvar ikke var blevet tilsidesat.

Fjerde anbringende: Retten begik retlige fejl, da den forkastede appellanternes påstand om en annullation eller nedsættelse af bøden.

____________

1     Kommissionens afgørelse C(2014) 2139 final af 2.4.2014 om en procedure efter artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53.