RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE
(enedommer)
18. juni 2013
Sag F-98/11
Bernard Jargeac m.fl.
mod
Europa-Kommissionen
»Personalesag – løn – familietillæg – uddannelsestillæg – betingelser for tildeling af ydelse – fradrag af tillæg af samme art modtaget fra anden side – åbenbart, at søgsmålet delvis skal afvises, delvis er ugrundet«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af denne traktats artikel 106A, hvorunder Bernard Jargeac, José Antonio Aliaga Artero, Roland Charrière, Richard Clarke, Filomena Domingues, Hazel Hughes, Jacques Lanneluc og Ali Ilmari Zein (herefter »de otte første sagsøgere«) har nedlagt påstand dels om annullation af Kommissionens beslutninger om at trække det beløb, som tjenestemændenes børn får udbetalt som stipendium fra Centre de Documentation et d’Information sur l’Enseignement Supérieur du Grand-Duché du Luxembourg (CEDIES), fra de vedtægtsbestemte uddannelsestillæg, idet beløbene udgør tillæg af samme art som de vedtægtsmæssige uddannelsestillæg, og dels om annullation af Kommissionens afgørelser om tilbagebetaling af det uberettiget udbetalte. Peter Finch har for sit vedkommende nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, hvorved Kommissionen anmodede sagsøgeren om at oplyse, om dennes barn modtog et stipendium fra CEDIES, og hvorved udbetalingen af uddannelsestillæg for dette barn i mellemtiden blev suspenderet med virkning fra den 1. december 2010.
Udfald: Sagen som fremlagt af Peter Finch afvises. Sagen som fremlagt af Bernard Jargeac, José Antonio Aliaga Artero, Roland Charrière, Richard Clarke, Filomena Domingues, Hazel Hughes, Jacques Lanneluc og Ali Ilmari Zein afvises, idet den er åbenbart retligt ugrundet. Bernard Jargeac og de øvrige otte tjenestemænd eller tidligere tjenestemænd, hvis navne er opført i bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.
Sammendrag
1. Kommissionen – udøvelse af beføjelser – bemyndigelse til at underskrive – lovlig – betingelser
(Kommissionens forretningsorden, art. 27)
2. Tjenestemænd – løn – familietillæg – uddannelsestillæg – betingelser for anvendelsen af antikumulationsreglen som indeholdt i vedtægtens artikel 67, stk. 2, i tilfælde af udbetaling af tillæg af samme art fra anden side – anvendelse på den luxembourgske studiestøtte – lovlig
[Tjenestemandsvedtægten, art. 67, stk. 1, litra c) og art. 2]
3. Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – manglende kendskab til en uberettiget ydelse påberåbt af tjenestemand, der har undladt at give meddelelse om tillæg af samme art som Unionens familietillæg – ikke tilladt
(Tjenestemandsvedtægten, art. 67, stk. 2, og art. 85, bilag VII, art. 1-3)
1. Underskrives Kommissionens afgørelser af en tjenestemand i Kommissionens navn og under dennes kontrol, udgør underskriftsbemyndigelsen en foranstaltning vedrørende den interne ordning af Kommissionens tjenestegrene i overensstemmelse med den interne forretningsorden, og den udgør den normale måde, hvorpå Kommissionen udøver sin kompetence.
Inden for EU-retten tillades delegationer af gennemførelsesbeføjelser på betingelse af, at de ikke formelt er forbudt i henhold til en tekst. Dette gælder i høj grad også i forbindelse med underskriftsbemyndigelsen.
(jf. præmis 38 og 39)
Henvisning til:
Domstolen: 17. oktober 1972, sag 8/72, Vereeniging van Cementhandelaren mod Kommissionen, præmis 10-14; 17. januar 1984, forenede sager 43/82 og 63/82, VBVB og VBBB mod Kommissionen, præmis 14; 11. oktober 1990, sag C-200/89, FUNOC mod Kommissionen, præmis 13 og 14
Retten i Første Instans: 6. december 1994, sag T-450/93, Lisrestal m.fl. mod Kommissionen, præmis 34; 14. maj 1998, sag T-338/94, Finnboard mod Kommissionen, præmis 82; 18. oktober 2001, sag T-333/99, X mod ECB, præmis 102 og den deri nævnte retspraksis; 13. juli 2006, sag T-165/04, Vounakis mod Kommissionen, præmis 49
2. Kun tillæg, som er sammenlignelige og har samme formål, udgør »tillæg af samme art« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i antikumulationsreglen i vedtægtens artikel 67, stk. 2, vedrørende familietillæg. Det afgørende kriterium for, om et tillæg er af samme art, er det mål, der tilstræbes med de omhandlede tillæg.
I denne henseende har uddannelsestillægget som indeholdt i vedtægtens artikel 67, stk. 1, litra c), og den luxembourgske ydelse, der gives i form af stipendier og studielån, der har til formål at give de studerende en økonomisk støtte med henblik på at hjælpe dem med at dække deres udgifter forbundet med gennemførelsen af deres studier, et lignende formål, idet de begge tilsigter at bidrage til det af tjenestemanden forsørgede barns udgifter i forbindelse med uddannelse.
Denne konklusion svækkes ikke af den omstændighed, at de personer, der har fået udbetalt tillæggene, ikke er de samme. Den omstændighed, at det vedtægtsmæssige tillæg bliver udbetalt til tjenestemanden, og den nationale ydelse bliver oppebåret af barnet – eller formelt tildelt dette – er ikke væsentligt i forhold til at vurdere, hvorvidt disse tillæg er af samme art i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i vedtægtens artikel 67, stk. 2. Den omstændighed, at den nationale ydelse i modsætning til det vedtægtsmæssige uddannelsestillæg bliver tildelt i kraft af bopæl på det nationale territorium og således ikke er bundet til et ansættelsesforhold, er heller ikke væsentligt.
(jf. præmis 48-50)
Henvisning til:
Domstolen: 13. oktober 1977, sag 106/76, Gelders-Deboeck mod Kommissionen, præmis 16; 13. oktober 1977, sag 14/77, Emer-van den Branden mod Kommissionen, præmis 15; 18. december 2007, sag C-135/06 P, Weiβenfels mod Parlamentet, præmis 89
Retten i Første Instans: 10. maj 1990, sag T-117/89, Sens mod Kommissionen, præmis 14; 11. juni 1996, sag T-147/95, Pavan mod Parlamentet, præmis 41
Personaleretten: 13. februar 2007, sag F-62/06, Guarneri mod Kommissionen, præmis 39, 40 og 42; 5. juni 2012, sag F-83/10, Giannakouris mod Kommissionen, præmis 37; 5. juni 2012, sag F-84/10, Chatzidoukakis mod Kommissionen, præmis 37
3. Tilsidesættes pligten til at meddele nationale tilskud af samme art, som de ansatte får fra anden side, som indeholdt i vedtægtens artikel 67, stk. 2, kan en tjenestemand, som får udbetalt familietillæg, ikke påberåbe sig vedtægtens artikel 85 og manglende kendskab til den uberettigede udbetaling.
Vedtægtens artikel 67, stk. 2, skal nemlig fortolkes således, at det tilkommer institutionerne at afgøre, om de tillæg, som tjenestemændene eller de ansatte har givet meddelelse om, således som de efter bestemmelsen er forpligtede til, er af samme art som de familietillæg, der modtages i henhold til artikel 1, 2 og 3 i bilag VII til vedtægten.
(jf. præmis 59-61)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 6. marts 1996, sag T-141/95, Schelbeck mod Parlamentet, præmis 38 og 39