PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

22. maj 2008

Sag F-145/06

César Pascual García

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – krav om erhvervserfaring – afvisning af at ansætte en ansøger, der er opført på reservelisten – udvælgelseskomitéens og ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Pascual García, der har bestået den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/B/23/04 (EUT C 81 A af 31.3.2004, s. 17), bl.a. har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 7. april 2006 fra generaldirektøren for Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC) i Ispra (Italien) om ikke at imødekomme hans ansøgning om den i stillingsopslag KOM/2005/2969 omhandlede stilling og om at tilføje en anmærkning i reservelisten for udvælgelsesprøven, hvorved Kommissionens tjenestegrene underrettes om, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne for at deltage i nævnte udvælgelsesprøve.

Udfald: Afgørelsen af 7. april 2006 truffet af generaldirektøren for FFC om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til den i stillingsopslag KOM/2005/2969 omhandlede stilling og om at tilføje en anmærkning i reservelisten for udvælgelsesprøve EPSO/B/23/04, hvorved Kommissionens tjenestegrene underrettes om, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne for at deltage i nævnte almindelige udvælgelsesprøve, annulleres. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – adgangsbetingelser – erhvervserfaring

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 5)

Et krav om erhvervserfaring, der stilles som betingelse for, at en ansøger kan få adgang til en udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver med henblik på at opnå ansættelse ved De Europæiske Fællesskaber, skal udelukkende fortolkes i lyset af formålene med den pågældende udvælgelsesprøve, således som de fremgår af den generelle beskrivelse af de opgaver, der skal udføres.

Når det skal vurderes, om aktivitetsperioder inden for rammerne af ph.d.-studier eller doktorafhandlinger, der er forbundet med de opgaver, der skal udføres, kan henføres under den relevante erhvervserfaring, ville en fortolkning af meddelelsen om udvælgelsesprøve i lyset af de nationale lovgivningers særtræk uundgåeligt medføre forskellig behandling af ansøgere med forskellige nationaliteter i betragtning af de nationale forskelle mellem disse postgraduate-ordninger. Sådanne aktiviteter må anses for henhørende under den nødvendige erhvervserfaring, hvis de dels er virkelige og reelle, bortset fra forskning udført i forbindelse med studierne, som ville være så begrænset, at den forekommer helt marginal og accessorisk, dels er lønnede, idet lønniveauet, selv om det er under den garanterede mindsteløn, ikke er afgørende for kvalificeringen som erhvervserfaring. Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsforholdet, lønnet eller selvstændigt, efter national ret har en sui generis-karakter, kan, ligesom spørgsmålet om, hvorledes midlerne til aflønningen tilvejebringes eller betegnes, heller ikke være afgørende for kvalificeringen som nødvendig erhvervserfaring som omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

Den omstændighed, at den pågældende forskningsvirksomhed indebar en videreudvikling af sagsøgerens uddannelse og gav ham mulighed for senere at opnå en ph.d.-grad, kan ikke som sådan forhindre, at den kvalificeres som erhvervserfaring som omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

(jf. præmis 64, 66, 67 og 70)

Henvisning til:

Domstolen, 7. september 2004, sag C-456/02, Trojani, Sml. I, s. 7573, præmis 16.

Retten i Første Instans, 22. maj 1990, sag T-50/89, Sparr mod Kommissionen, Sml. II, s. 207, præmis 18; 6. november 1997, sag T-101/96, Wolf mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 351, og II, s. 949, præmis 74; 16. marts 2005, sag T-329/03, Ricci mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 69, og II, s. 315, præmis 52.