PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

12. marts 2009

Sag F-4/08

Johannes Hambura

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – midlertidigt ansatte – ansættelse – udvælgelsesprocedure – ingen adgang – bekendtgørelse om ledig stilling PE/95/S – ingen anvendelse af ansøgningsskemaet i Den Europæiske Unions Tidende – formaliteten – forudgående administrativ procedure«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Johannes Hambura har nedlagt påstand om annullation af Parlamentets afgørelse af 5. december 2007 om afvisning af hans ansøgning som midlertidigt ansat læge i henhold til bekendtgørelse om ledig stilling PE/95/S (EUT C 244 A af 18.10.2007, s. 5).

Udfald: Europa-Parlamentet frifindes. Johannes Hambura betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve – administrationens skønsbeføjelse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

2.      Retspleje – stævning – formkrav – detaljeret redegørelse for søgsmålsgrundene og de anbringender, der gøres gældende for Personaleretten

[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og bilag I, art. 7, stk. 3; Personalerettens procesreglement, art. 35, stk. 1, litra e)]

1.       Udvælgelseskomitéen er trods sin skønsbeføjelse bundet af ordlyden og navnlig de adgangsbetingelser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Det samme gælder i princippet for administrationen, som således er forpligtet til at overholde adgangsbetingelserne for ansøgningerne, idet ligebehandlingsprincippet ellers ville blive tilsidesat.

(jf. præmis 46)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 25. marts 2004, sag T-145/02, Petrich mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 101, og II, s. 447, præmis 34.

Personaleretten: 11. juli 2006, sag F-12/05, Tas mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 79, og II-A-1, s. 285, præmis 43.

2.      I henhold til artikel 35, stk. 1, litra e), i Personalerettens procesreglement skal stævningen indeholde en fremstilling af de søgsmålsgrunde og de faktiske og retlige anbringender, der gøres gældende. Disse angivelser skal være så klare og præcise, at sagsøgte får mulighed for at tilrettelægge sit forsvar og Personaleretten for at træffe afgørelse, eventuelt uden yderligere oplysninger. Såfremt et søgsmål skal kunne antages til realitetsbehandling, er det af retssikkerhedshensyn og af hensyn til en god retspleje nødvendigt, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, konsekvent og forståeligt fremgår af selve stævningen. Dette gælder så meget desto mere, som den skriftlige procedure for Personaleretten i henhold til artikel 7, stk. 3, i bilag I til statutten for Domstolen principielt kun omfatter én enkelt skriftudveksling, medmindre Personaleretten bestemmer andet. Sidstnævnte særegenhed ved proceduren for Personaleretten er årsagen til, at fremstillingen af søgsmålsgrundene og anbringenderne i stævningen ikke kan være summarisk, til forskel fra det, der er fastsat ved Retten i Første Instans eller Domstolen, jf. artikel 21, stk.1, i statutten for Domstolen. En sådan smidighed ville i praksis bevirke, at den specielle og efterfølgende regel, der er fastsat i bilaget til statutten for Domstolen, fratages en stor del af sin relevans.

(jf. præmis 49 og 50)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 28. april 1993, sag T-85/92, De Hoe mod Kommissionen, Sml. II, s. 523, præmis 20, 21. maj 1999, sag T-154/98, Asia Motor France m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1703, præmis 42, 15. juni 1999, sag T-277/97, Ismeri Europa mod Revisionsretten, Sml. II, s. 1825, præmis 29.

Personaleretten: 26. juni 2008, sag F-1/08, Nijs mod Revisionsretten, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 25, som i øjeblikket verserer for Retten i Første Instans som sag T-376/08 P.