RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM
(Anden Afdeling)
16. september 2013
Sag F-84/12
CN
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Personalesag – vedtægtens artikel 78 – invaliditetsudvalg – lægeerklæring – lægelige oplysninger af psykiatrisk eller psykologisk art – lægelig tavshedspligt – adgang – annullationssøgsmål – erstatningssøgsmål«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder CN nedlagde påstand dels om annullation af de afgørelser, hvorved sagsøgeren fik afslag på direkte adgang til den endelige rapport om invaliditetsudvalgets konklusioner og adgang til den »tredje læge« i udvalgets diagnose – således som disse afgørelser fremgår af skrivelsen fra Den Europæiske Unions rådgivende læge af 17. oktober 2011 – og af Rådets ansættelsesmyndigheds afgørelse af 24. marts 2012 om afslag på sagsøgerens klage, dels om at Rådet tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.
Udfald: Rådet for Den Europæiske Union frifindes. CN bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.
Sammendrag
1. Tilnærmelse af lovgivningerne – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – behandling af oplysninger i Unionens institutioner og organer – forordning nr. 45/2001 – behandling af lægelige oplysninger – en institutions afgørelse, hvorved en tjenestemand fik afslag på direkte adgang til en endelig rapport om invaliditetsudvalgets konklusioner – tilsidesættelse af forordning nr. 45/2001 – foreligger ikke
[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 45/2001, art. 13, litra c), og art. 20, stk. 1, litra c)]
2. Tjenestemænd – principper – tjenestemandens indsigt i sin egen lægejournal – afslag på direkte indsigt i en lægeerklæring indeholdende oplysninger af psykiatrisk eller psykologisk karakter – tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik – foreligger ikke
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41; tjenestemandsvedtægten, art. 26a)
3. Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – afgørelse truffet som afslutning på en invaliditetsprocedure – omfattet – anfægtelse af lovligheden af en endelig rapport om invaliditetsudvalgets konklusioner – lovlig
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
1. Forordning nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvilken bestemmelse anerkender retten til god forvaltning og navnlig retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører den pågældende. Selv om det er korrekt, at forordning nr. 45/2001 ikke indeholder nogen bestemmelse, hvorefter en institution kan nægte de berørte personer indsigt i deres personlige lægelige oplysninger, præciserer forordningen ikke desto mindre de nærmere regler for adgangen til personoplysninger, herunder lægelige oplysninger, og de forpligtelser, som påhviler institutionerne med henblik på at beskytte de pågældende personer. En institutions afgørelse, hvorved en tjenestemand får afslag på direkte adgang til invaliditetsudvalgets endelige rapport, udgør således ikke en tilsidesættelse af forordning nr. 45/2001, og navnlig ikke af dens artikel 13, litra c).
Artikel 20, stk. 1, litra c), i forordning nr. 45/2001 berettiger under alle omstændigheder en institutions afslag på at give en af dens tjenestemænd direkte adgang til en endelig rapport fra et invaliditetsudvalg. Når der er tale om en endelig rapport, der navnlig vedrører psykiatriske problemer, kan institutionen med rette finde det nødvendigt at beskytte den berørte tjenestemand og forene denne beskyttelse med iagttagelsen af den lægelige tavshedspligt. I henhold til ovennævnte artikel kan institutionen således med rette beslutte, at den berørte tjenestemand udelukkende kan få adgang til invaliditetsudvalgets endelige rapport via en rådgivende læge, med henblik på at denne behørigt kan gøre rede for den lægelige udtalelse, der ligger til grund for afgørelsen om invalidepensionering.
(jf. præmis 40 og 41)
2. Artikel 41, stk. 2, litra b), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører den pågældende, men præciserer samtidig, at en sådan aktindsigt skal gives under iagttagelse af legitime fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed. Denne bestemmelse kræver således ikke, at tjenestemænd til enhver tid kan få direkte adgang til deres lægejournaler, men gør det derimod muligt blot at give en indirekte adgang, når legitime fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed berettiger det.
For så vidt vedtægtens artikel 26a anerkender, at en tjenestemand har ret til at gøre sig bekendt med sin lægejournal, og bestemmer, at denne adgang sker i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat af institutionerne, tilsidesætter den ikke chartrets artikel 41, stk. 2, litra b).
Det samme gør sig gældende for så vidt angår Rådets interne direktiv nr. 2/2004 om tjenestemænds adgang til deres lægejournaler, som efter at have fastslået, at tjenestemænd skal have den videst mulige adgang til deres lægejournaler, fastsætter betingelserne for denne adgang. Det fremgår nemlig, at der skal gives adgang til lægejournalen ved Rådets lægetjeneste under tilstedeværelse af en af denne tjeneste udpeget person. Når en tjenestemand anmoder om adgang til en lægejournal, der indeholder oplysninger af psykiatrisk eller psykologisk karakter, kan den pågældende tjenestemand imidlertid udelukkende opnå denne adgang gennem en af ham udpeget læge. En indirekte adgang til en sådan journal gennem en læge, som tjenestemanden selv udpeger, udgør således en foranstaltning, der gør det muligt at forene tjenestemandens ret til aktindsigt i dokumenter med et lægeligt indhold, der vedrører den pågældende, i henhold til chartrets artikel 41, stk. 2, litra b), og iagttagelsen af den lægelige tavshedspligt, som sætter en læge i stand til at vurdere rimeligheden i at meddele de mennesker, som han behandler eller undersøger, arten af deres eventuelle sygdomme.
(jf. præmis 51-53)
3. Klageadgangen i henhold til vedtægten gør det muligt for tjenestemænd at anfægte lovligheden af en afgørelse, som er truffet under en invaliditetsprocedure, og i forbindelse hermed at gøre gældende, at de forudgående akter, der er snævert forbundne med afgørelsen, er retsstridige.
Selv om den berørte tjenestemand ikke er bekendt med den endelige rapport om invaliditetsudvalgets konklusioner, kan den pågældende inden for den i vedtægtens artikel 90, stk. 2,, fastsatte frist indgive en klage. Såfremt klagen afvises, kan tjenestemanden anlægge sag i henhold til vedtægtens artikel 91, med henblik på at Unionens retsinstanser bl.a. træffer afgørelse om lovligheden af invaliditetsudvalgets endelige rapport.
(jf. præmis 69 og 72)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 3. juni 1997, sag T-196/95, H mod Kommissionen, præmis 48 og 49