Sag anlagt den 23. juli 2007 - Marcuccio mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag F-70/07)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullation af den afgørelse (herefter "den anfægtede afgørelse"), uanset dens grundlag, hvorved sagsøgeren fik afslag på sin anmodning af 22. juni 2006 om, at Kommissionen betaler den del af sagsomkostningerne, som sagsøgeren har afholdt i sag T-176/04 1, Marcuccio mod Kommissionen, og som Kommissionen blev pålagt at betale ved kendelse af 6. marts 2006.

Om fornødent annulleres den afgørelse, uanset dens grundlag, hvorved sagsøgerens klage over den anfægtede afgørelse blev afslået.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 6 347,67 EUR med tillæg af morarenter og med opskrivning på i alt 10% årligt med renters rente fra datoen for anmodningen, dvs. fra den 22. juni 2006, og til dags dato for det tab, som sagsøgeren har lidt ved den anfægtede afgørelse.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 1 000 EUR som erstatning for tabet af den chance, sagsøgeren kunne have udnyttet, såfremt han rettidigt havde kunnet råde over det beløb, han ikke fik udbetalt.

Kommissionen tilpligtes at betale pro bono et ex aequo et beløb på 3 000 EUR til sagsøgeren eller et større eller mindre beløb, som Retten finder rimeligt og passende, i erstatning for den tort, som sagsøgeren har lidt som følge af den anfægtede afgørelse.

Kommissionen tilpligtes at betale til sagsøgeren for hver dag, der hengår fra dags dato, og indtil sagsøgeren til fulde og uden forbehold opfylder anmodningen af 22. juni 2006, 2 EUR, eller et større eller mindre beløb, som Retten finder rimeligt og passende, den 1. dag i hver måned i relation til de rettigheder, der optjenes i den foregående måned, som erstatning for det tab, der forvoldes ved en eventuel forsinkelse med gennemførelsen af afgørelsen.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremsat tre anbringender:

1) fuldstændig mangel på begrundelse, 2) tilsidesættelse af gældende ret, 3) tilsidesættelse af omsorgsforpligtelsen og af god forvaltningsskik.

____________

1 - EUT C 121 af 20.5.2006, s. 12. Sagsøgeren har fejlagtigt henvist til sag T-176/03 i stedet for til sag T-176/04.