Appel iværksat den 21. august 2019 af Alfamicro - Sistemas de computadores, Sociedade Unipessoal, Lda. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 28. juni 2019 i sag T-64/18, Alfamicro mod Kommissionen

(Sag C-623/19 P)

Processprog: portugisisk

Parter

Appellant: Alfamicro - Sistemas de computadores, Sociedade Unipessoal, Lda. (ved advogados G. Gentil Anastácio og D. Pirra Xarepe og advogada estagiária M. Stock da Cunha)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom i sag T-64/18 ophæves 1 .

Europa-Kommissionens afgørelse C (2017) 8839 final af 13. december 2017 annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at selve kontrakten er den udløsende omstændighed for det kontraktlige krav. Såfremt Kommissionen i søgsmålet med påstand om, at fordringen fastslås, kunne fremsætte sine krav og undlod dette, kan den derfor ikke, efter at dommen er afsagt, udstede fuldbyrdelsesdokumenter på overtrækket.

Kommissionen har gjort sig skyldig i magtfordrejning.

Med afgørelsen i en sag (T-831/14) 2 traf Retten afgørelse om Kommissionens fordring hidrørende fra en tilskudsaftale og ikke, som Retten i nærværende sag med urette fandt, om omkostninger, der ikke er støtteberettigede for den periode, der var dækket af revisionen.

Konklusionen i den dom (T-831/14), der blev afgjort med en fastslåelse af fordringen, indeholder ingen begrænsning om hverken fordringen, perioden eller omkostningerne.

Som en enkelt forpligtelse svarer fordringen, som den er fastsat i tilskudsaftalen, til et samlet fuldbyrdelsesdokument.

Det giver ingen mening, at Retten fastsætter en fordring endeligt, og at fordringshaver efterfølgende gør gældende, at ikke alle beløb var medregnet.

Appellanten har gjort gældende, at Kommissionen – fra anlæggelsen af en sag med påstand om fastsættelsen af Unionens kontraktlige krav – skal undlade at udstede nye fuldbyrdelsesdokumenter, uden at anvende Rettens dom som reference.

Hvis en sag med påstand om, at en fordring fastslås, vedrører Kommissionens kontraktlige krav i forhold til skyldneren, udelukker Rettens kompetence til at fastsætte fordringen, at Kommissionen har beføjelse til at udstede fordringer, som sætter sig over dommen.

____________

1     EU:T:2019:453.

2     Jf. sag C-14/18 P