Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 31. oktober 2019 – TN mod WWK Lebensversicherung auf Gegenseitigkeit og VP

(Sag C-803/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TN

Sagsøgte: WWK Lebensversicherung auf Gegenseitigkeit og VP

Den berørte part: UO

Den Europæiske Unions Domstol (Ottende Afdeling) har ved kendelse af 28. maj 2020 fastslået følgende:

Artikel 35, stk. 1, sammenholdt med artikel 36, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (EFT 2002, L 345, s. 1) henholdsvis artikel 185, stk. 1, sammenholdt med artikel 186, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter den forsikringsafgift, som påhviler forsikringstageren og opkræves og videresendes til staten af forsikringsselskabet, i tilfælde af forsikringstagerens opsigelse af forsikringsaftalen, ikke henhører under de beløb, som forsikringsselskabet skal tilbagebetale til forsikringstageren, således at forsikringstageren er henvist til at forlange forsikringsafgiften tilbagebetalt af afgiftsmyndigheden eller i givet fald må gøre erstatningskrav gældende over for forsikringsselskabet, når de procedureregler, der i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på forsikringsaftalen, er gældende for så vidt angår tilbagesøgning af beløb, der er betalt i forsikringsafgift, ikke egner sig til at rejse tvivl om den effektive virkning af den opsigelsesret, som forsikringstageren har i henhold til EU-retten, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

____________