RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM
(Første Afdeling)
8. februar 2012
Sag F-23/11
AY
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2010 – sammenligning af fortjenester – manglende hensyntagen til faglig udvikling og certificering – retlig fejl«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratom-traktaten, hvorved AY bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 9 i forfremmelsesåret 2010, og om erstatning for den skade, som han mener at have lidt.
Udfald: Afgørelsen, hvorved Rådet afslog at forfremme AY til lønklasse AST 9 i forfremmelsesåret 2010, annulleres. Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende AY’s subsidiære påstande. I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union. Rådet betaler sagens omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenlignende bedømmelse af fortjenester – ansættelsesmyndighedens forpligtelse – bevisbyrde
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
2. Tjenestemænd – forfremmelse – ansøgere, der kan forfremmes – tjenestemænd, der har bestået prøverne for certificering – ret til forfremmelse – foreligger ikke
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45 og 45a)
3. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenlignende bedømmelse af fortjenester – administrationens skønsbeføjelse – elementer, der vil kunne tages i betragtning – prøverne for certificering bestået
(Tjenestemandsvedtægten, art. 24a, 43, 45, stk. 1, og art. 45a)
4. Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål – annullation af anfægtet ulovlig retsakt – passende genoprettelse af ikke-økonomisk skade – grænser
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)
1. Såfremt institutionen har fået forelagt en række tilstrækkeligt samstemmende indicier til støtte for den ikke-forfremmede tjenestemands argumentation for, at der ikke er foretaget en reel sammenligning af ansøgningerne, skal institutionen fremlægge bevis – i form af objektive oplysninger, der kan prøves judicielt – for, at den har overholdt garantierne i vedtægtens artikel 45 over for de tjenestemænd, der er egnet til forfremmelse, og at den har foretaget en sådan sammenligning.
(jf. præmis 25)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 30. januar 1992, sag T‑25/90, Schönherr mod CES, præmis 25
2. Den blotte omstændighed, at en tjenestemand i ansættelsesgruppe AST er blevet udvalgt til at følge et uddannelsesprogram, og at han har bestået prøverne for certificering, som nævnt i vedtægtens artikel 45a, for at blive indplaceret i ansættelsesgruppe AD, giver ikke i sig selv ret til en forfremmelse til en højere lønklasse i ansættelsesgruppe AST eller til en automatisk fortrinsstilling.
(jf. præmis 26)
3. Ansættelsesmyndigheden kan ikke uden at tilsidesætte vedtægtens artikel 45a, stk. 1, tage hensyn til certificeringen af tjenestemænd under en sammenlignende undersøgelse af fortjenester i et forfremmelsesår.
For det første henhører certificeringen af tjenestemænd i ansættelsesgruppe AST således pr. definition under videreuddannelse af de pågældende tjenestemænd som omhandlet i tjenestemandsvedtægtens artikel 24a. For det andet skal den nævnte myndighed i henhold til vedtægtens artikel 24a tage hensyn til den videreuddannelse, som tjenestemanden har fuldført, for så vidt angår hans karriereforløb. Denne forpligtelse foreligger bl.a. ved de bedømmelsesrapporter vedrørende kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd i tjenesten, der udarbejdes i henhold til vedtægtens artikel 43. For det tredje er forfremmelse et af elementerne i en tjenestemands karriereforløb. Ansættelsesmyndigheden er således i forbindelse med en forfremmelsesprocedure forpligtet til at tage hensyn til den videreuddannelse, som forfremmelsesværdige tjenestemænd har udført, som et af elementerne i tjenestemændenes fortjenester. Disse fortjenester kommer navnlig til udtryk i bedømmelsesrapporten, hvilket er et af de tre elementer udtrykkeligt nævnt i vedtægtens artikel 45a, stk. 1, som skal tages i betragtning ved sammenligningen af fortjenester med henblik på forfremmelse.
Det følger heraf, at ansættelsesmyndigheden ved sammenligningen af fortjenester hos forfremmelsesværdige tjenestemænd ikke kan undlade at tage hensyn til den omstændighed, at en tjenestemand er blevet udvalgt til at deltage i et uddannelsesprogram med henblik på hans certificering, og at han har bestået prøver som bevis på, at han har gennemført dette uddannelsesprogram med tilfredsstillende resultat. Denne forpligtelse er så meget desto vigtigere i tilfælde af et uddannelsesprogram for tjenestemænd i ansættelsesgruppe AST, der giver mulighed for at blive udnævnt til en stilling i ansættelsesgruppe AD, idet deltagelsen i dette program således i henhold til betingelserne i vedtægtens artikel 45a og navnlig stk. 2, første afsnit, alene er forbeholdt de tjenestemænd i ansættelsesgruppe AST, der er udvalgt på grundlag af deres bedømmelsesrapporter samt deres uddannelsesniveau og under hensyntagen til tjenestegrenenes behov.
(jf. præmis 27-32)
4. Annullation af en ulovlig retsakt, der er udstedt af administrationen, kan i sig selv udgøre en passende og i princippet tilstrækkelig erstatning for den ikke-økonomiske skade, som tjenestemanden kan have lidt.
Annullation af en sådan retsakt kan imidlertid ikke udgøre en passende erstatning af en ikke-økonomisk skade, hvis retsakten indeholder en bedømmelse af den pågældendes evner eller adfærd, som er krænkende, såfremt annullationen mister enhver effektiv virkning, eller såfremt den begåede ulovlighed har en særlig grov karakter.
(jf. præmis 41 og 42)
Henvisning til:
Personaleretten: 14. juli 2011, sag F‑98/07, Petrilli mod Kommissionen, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis