RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Første Afdeling)

10. september 2014

Sag F-36/09 DEP

Kate Armitage-Wilson

mod

Den Europæiske Politienhed (Europol)

»Personalesag – retspleje – fastsættelse af sagsomkostninger«

Angående:      Begæring om fastsættelse af sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, indgivet i henhold til procesreglementets artikel 92, af Kate Armitage-Wilson efter dom afsagt i sag indgivet af sagsøgeren efter dom afsagt af Armitage-Wilson mod Europol (F-36/09, EU:F:2010:62).

Udfald:      Det samlede beløb, som Kate Armitage-Wilson kan kræve erstattet af Den Europæiske Politienhed i form af sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, fastsættes til 1 343,18 EUR, med tillæg af morarenter fra datoen for forkyndelsen af denne kendelse til datoen for betaling, beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den pågældende periode, forhøjet med 2 procentpoint.

Sammendrag

Retslig procedure – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – forhold, der skal lægges til grund – aftale om salær indgået mellem en part og dennes advokat – ikke omfattet

[Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b)]

Unionens retsinstanser er ikke kompetente til at fastsætte de beløb, som parterne skal udrede i salær til deres egne advokater, men de kan fastsætte den del af disse beløb, der kan søges erstattet hos den part, som pålægges at betale sagens omkostninger. Heraf følger det, at det med henblik på Personalerettens opgørelse af de udgifter, der kan kræves erstattet, ikke er nødvendigt at fremlægge bevis for betaling af de sagsomkostninger, der søges erstattet.

Unionens retsinstanser skal, når de tager stilling til en begæring om fastsættelse af sagsomkostningerne, nemlig ikke tage hensyn en eventuel aftale herom indgået mellem den berørte part og dennes repræsentanter eller rådgivere.

Følgelig er den omstændighed, at det i forbindelse med en aftale mellem sagsøgeren og dennes advokater er blevet besluttet, at førstnævnte ikke skal betale sidstnævnte noget salær, uden betydning i forhold til sagsøgerens ret til at få de udgifter, som denne har afholdt i forbindelse med hovedsagen, erstattet.

(jf. præmis 14, 19 og 20)

Henvisning til:

Domstolen: kendelser Leeuwarder Papierwarenfabriek mod Kommissionen, 318/82, EU:C:1985:468, præmis 2; C.A.S. mod Kommissionen, C-204/07 P-DEP, EU:C:2009:526, præmis 13, og Kronofrance mod Tyskland m.fl., 75/05 P-DEP og C-80/05 P-DEP, EU:C:2013:458, præmis 30