Domstolens dom (Store Afdeling) af 30. november 2009 - Said Shamilovich Kadzoev (Huchbarov) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Sofia-grad - Bulgarien)
(Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer - direktiv 2008/115/EF - tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold - artikel 15, stk. 4-6 - frist for frihedsberøvelse - hensyntagen til den periode, i løbet af hvilken fuldbyrdelsen af en afgørelse om udsendelse er blevet udsat - begrebet "rimelig udsigt til udsendelse")
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad Sofia-grad
Parter i hovedsagen
Said Shamilovich Kadzoev (Huchbarov)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse - Administrativen sad Sofia-grad - fortolkning af artikel 15, stk. 4, 5 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348, s. 98) - overskridelse af den i direktivets artikel 15 fastsatte maksimale periode for frihedsberøvelse af en tredjelandsstatsborger, der opholder sig ulovligt - overskridelse af den maksimale periode på tidspunktet for direktivets ikrafttræden, men før dets gennemførelse i national ret, som ikke fastsætter tidsbegrænsninger for frihedsberøvelsen - anvendelse af direktivets bestemmelser efter deres gennemførelse i national ret og ingen tilbagevirkende kraft for verserende sager - ved beregningen af frihedsberøvelsens maksimale varighed ingen hensyntagen til den tid, der er medgået til proceduren til anfægtelse af de nationale myndigheders afgørelse om udsendelse - overskridelse af perioden eventuelt tilladt på grund af manglende identitetspapirer, midler til underhold eller den pågældende persons aggressive adfærd - begrebet "rimelig udsigt til udsendelse"
Konklusion
Artikel 15, stk. 5 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold skal fortolkes således, at den deri fastsatte maksimale varighed af frihedsberøvelsen skal omfatte den periode med frihedsberøvelse, som er forløbet inden for rammerne af en procedure om udsendelse, som er påbegyndt inden ordningen i dette direktiv fandt anvendelse.
Den periode, i løbet af hvilken en person har været anbragt i en facilitet for midlertidig anbringelse på grundlag af en afgørelse truffet i henhold til nationale bestemmelser og fællesskabsbestemmelser om asylansøgere, skal ikke anses for en frihedsberøvelse med henblik på udsendelse som omhandlet i artikel 15 i direktiv 2008/115.
Artikel 15, stk. 5 og 6, i direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at den periode, i løbet af hvilken fuldbyrdelsen af en afgørelse om tilbageførsel til grænsen er blevet udsat, fordi den pågældende har anlagt et søgsmål til prøvelse af denne afgørelse, skal tages i betragtning ved beregningen af perioden for frihedsberøvelsen med henblik på udsendelse, når den pågældende, mens denne procedure verserede, fortsat har opholdt sig i en facilitet for midlertidig anbringelse.
Artikel 15, stk. 4, i direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse, når mulighederne for forlængelse af de frister for tilbageholdelse, som er fastsat i artikel 15, stk. 6, i direktiv 2008/115, er udløbet på tidspunktet for domstolsprøvelsen af frihedsberøvelsen af den pågældende person.
Artikel 15, stk. 4, i direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at kun en reel udsigt til, at der kan ske velgennemført udsendelse inden for de frister, som er fastsat i artikel 15, stk. 5 og 6, kan sidestilles med en rimelig udsigt til udsendelse, og der er ikke rimelig udsigt til udsendelse, når det forekommer lidet sandsynligt, at den pågældende vil blive modtaget i et tredjeland, henset til de nævnte frister.
Artikel 15, stk. 4 og 6, i direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at der i henhold til denne bestemmelse ikke er mulighed for, når den maksimale frist for frihedsberøvelse, som er fastsat i direktivet, er udløbet, ikke straks at løslade den pågældende med den begrundelse, at han ikke er i besiddelse af gyldige dokumenter, at han udviser aggressiv adfærd, at han ikke har nogen midler til sit underhold, at han ikke har nogen bolig, og at han fra medlemsstaten ikke modtager sådanne midler.
____________1 - EUT C 267 af 7.11.2009.