Appel iværksat den 22. februar 2019 af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. december 2018 i sag T-537/17, De Loecker mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag C-187/19 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (ved S. Marquardt og R. Spac, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Stéphane De Loecker

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

EU-Udenrigstjenesten frifindes for så vidt angår påstanden om annullation af afgørelsen af 10. oktober 2016 om afslag på klagen over psykisk chikane rettet mod den daværende Chief Operating Officer ved EU-Udenrigstjenesten.

Appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er rettet mod den appellerede doms præmis 57, 58 og 65. Ifølge EU-Udenrigstjenesten begik Retten en retlig fejl ved i dommens præmis 65 at fastslå, at EU-Udenrigstjenesten ikke havde opfyldt dommen af 16. december 2015, De Loecker mod EU-Udenrigstjenesten (F–34/15), korrekt og havde tilsidesat appellantens ret til kontradiktion ved ikke at høre ham i forbindelse med den analyse, der går forud for indledningen af en administrativ undersøgelse.

I denne sammenhæng er EU-Udenrigstjenesten af den opfattelse, at Retten begik en retlig fejl i forbindelse med bedømmelsen af de faktiske omstændigheder i sagen ved at gengive den fulgte procedure urigtigt og ved at bortse fra den omstændighed, at EU-Udenrigstjenesten havde hørt appellanten og givet ham lejlighed til at fremkomme med alle elementer til supplering af hans oprindelige klage, og dette inden at videregive sagsakterne til Kommissionens tjenestegrene med henblik på den indledende undersøgelse.

Desuden blev dommen De Loecker mod EU-Udenrigstjenesten (F-34/15) fortolket forkert, som om den pålagde EU-Udenrigstjenesten en pligt til at høre sagsøgeren allerede på tidspunktet for den indledende procedure (den appellerede domspræmis 55-57).

Endelig har EU-Udenrigstjenesten gjort gældende, at Retten anlagde et åbenbart urigtigt skøn vedrørende proceduren, idet den overførte konklusionerne i dommen af 14. februar 2017, Kerstens mod Kommissionen (T-270/16 P, nævnt i den appellerede doms præmis 58) til nærværende sag. Retten tog ikke hensyn til, at der i nærværende sag kun var tale om en indledende analyse og ikke om en administrativ undersøgelse.

____________