Sag anlagt den 28. maj 2012 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-57/12)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat G. Cipresa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at nedsætte sagsøgerens invaliditetsydelse i månederne juni til september 2011

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens afgørelse, i det omfang den måtte foreligge, om afslag på anmodningen af 19. oktober 2011.

Annullation af Kommissionens afgørelse, i det omfang den måtte foreligge, om afslag på klagen af 20. oktober 2011.

Annullation af de afgørelser, i det omfang de måtte foreligge, på grundlag af hvilke Kommissionen retsstridigt fra hver månedlig udbetaling af sagsøgerens invaliditetsydelse fra juni til september 2011 fratrak et beløb på i alt 1 661 EUR og annullation af de afgørelser, såfremt de måtte foreligge, om at foretage disse fradrag.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 1 661 EUR med tillæg af renter på 15% årligt og med årlig opskrivning med virkning fra den 27. oktober 2011 og indtil det tidspunkt, hvor effektiv betaling af ovennævnte beløb sker.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.