RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

26. februar 2013

Sag F-74/11

Aleksandra Bojc Golob

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – kontraktansat – tidsubestemt kontrakt – opsigelse«

Objet:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af denne traktats artikel 106a, hvorved Aleksandra Bojc Golob har nedlagt påstand om annullation af den af Kommissionens ansættelsesmyndighed trufne afgørelse af 30. september 2010 om at bringe hendes tidsubegrænsede kontrakt til ophør og, om fornødent, annullation af AHHC’s afgørelse af 13. april 2011 om afslag på klage indgivet den 20. december 2010 i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«).

Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. Aleksandra Bojc Golob bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed

(Art. 296 TEUF)

2.      Tjenestemænd – beskyttelse af sikkerheden og sundheden – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – direktiv 1999/70 – anvendelsesområde – tidsbegrænset ansættelseskontrakt i den offentlige sektor – omfattet – tidsubegrænset ansættelseskontrakt – ikke omfattet

(Rådets direktiv 1999/70, bilaget, § 1)

3.      Tjenestemænd – kontraktansatte – beskyttelse af sikkerheden og sundheden – sikkerhed i ansættelsen – formål uden bindende karakter – opsigelse af en kontrakt på ubestemt tid – lovlig

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 47, litra c), nr. i)]

1.      En undersøgelse af, om en kommissionsbeslutning er begrundet, og af begrundelsens omfang, henhører under efterprøvelsen af væsentlige formkrav, og følgelig af beslutningens formelle lovlighed. Den bør adskilles fra en undersøgelse af det materielle indhold af begrundelsen for beslutningen, der henhører under efterprøvelsen af lovligheden.

(jf. præmis 31)

Henvisning til:

Domstolen: 2. april 1998, sag C-367/95 P, Kommissionen mod Sytraval og Brinks France, præmis 67

Retten i Første Instans: 18. januar 2005, sag T-93/02, Confédération nationale du Crédit mutuel mod Kommissionen, præmis 67

2.      Formålet med rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som er vedføjet som bilag til direktiv 1999/70 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, er dels at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse gennem anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination, og dels at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

Således finder direktiv 1999/70 og rammeaftalen begge anvendelse på tidsbegrænsede kontrakter og ansættelsesforhold, der er indgået med forvaltningen og andre enheder i den offentlige sektor og begrænser anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, der anses for en potentiel kilde til misbrug til skade for arbejdstagerne. Direktivet og rammeaftalen er derimod ikke relevante for vurderingen af situationen for personer, som har et tidsubegrænset ansættelsesforhold.

(jf. præmis 38-40)

Henvisning til:

Domstolen: 4. juli 2006, sag C-212/04, Adeneler m.fl., præmis 54 og 63

3.      Selv om sikkerhed i ansættelsen anses for et hovedelement i beskyttelsen af arbejdstagere, er der ikke tale om et almindeligt retsprincip, i henhold til hvilket lovligheden af en institutions retsakt kan bedømmes. Dette princip kan følgelig ikke fortolkes således, at det forbyder institutionen at bringe en tidsubegrænset ansættelseskontrakt til ophør i overensstemmelse med artikel 47, litra c), nr. i), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

(jf. præmis 42 og 43)

Henvisning til:

Domstolen: 22. november 2005, sag C-144/04, Mangold C, præmis 64