Appel iværksat den 14. februar 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 4. december 2018 i sag T-518/16, Carreras Sequeros m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-119/19 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved T.S. Bohr, G. Gattinara, L. Vernier, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Francisco Carreras Sequeros, Mariola de las Heras Ojeda, Olivier Maes, Gabrio Marinozzi, Giacomo Miserocchi, Marc Thieme Groen, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom af 4. december 2018, Carreras Sequeros m.fl. mod Kommissionen, T-518/16, ophæves.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse angående det andet til fjerde anbringende i sagen i første instans.

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har fremsat to anbringender.

1. Med det første anbringende har Kommissionen gjort gældende, at der foreligger en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).

Det første led omhandler en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af indholdet af chartrets artikel 31, stk. 2. Indholdet af retten til en periode med årlig betalt ferie, som denne artikel 31, stk. 2, garanterer, er præciseret i artikel 7 i direktiv 2003/88 1 . Retten begik dermed en retlig fejl, idet den tog hensyn til andre bestemmelser i direktiv 2033/88, så som artikel 14 og artikel 23, og fastslog, at de fandt anvendelse på EU- lovgiveren.

Med det andet led har Kommissionen gjort gældende, at der foreligger en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af chartrets artikel 31, stk. 2, for så vidt som Retten fandt, at den reduktion, der foretages ved artikel 6 i bilag X til tjenestemandsvedtægten, ikke er forenelig med et påstået princip om at favorisere forbedringen af leve- og arbejdsvilkårene for de berørte. Et sådan princip har intet retsgrundlag.

Det tredje led omhandler, subsidiært, en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af de andre vedtægtsbestemmelser, som udgør sammenhængen for artikel 6 i bilag X til tjenestemandsvedtægten. Retten udelukkede med urette andre vedtægtsbestemmelser fra sin undersøgelse alene med den begrundelse, at de allerede fandtes før den ændring, der blev indført i artikel 6 i bilag X til tjenestemandsvedtægten. Lovgiver har en vid skønsbeføjelse i forbindelse med valget af de foranstaltninger, der skal ændres eller bevares.

2. Med det andet anbringende har Kommissionen påberåbt sig en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af chartrets artikel 52, stk. 1. Retten tilsidesatte den retspraksis, hvorefter lovgiver råder over en vid skønsbeføjelse, når denne foretager ændringer i tjenestemandsvedtægten, og hvorefter en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet kun kan konstateres, når lovgiver åbenbart har overskredet grænserne for denne skønsbeføjelse.

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9).