Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 12. februar 2019 – straffesag mod RH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Spetsializiran nakazatelen sad – Bulgarien)

(sag C-8/19) 1

(Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren – retligt samarbejde i straffesager – direktiv (EU) 2016/343 – artikel 4 – offentlige henvisninger om skyld – afgørelse om varetægtsfængsling – retsmidler – procedure til prøvelse af lovligheden af denne afgørelse – iagttagelse af uskyldsformodningen – artikel 267 TEUF – artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – retten til at blive hørt inden for en rimelig frist – national lovgivning, der begrænser de nationale retters mulighed for at forelægge Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse eller som forpligter de nationale retter til at træffe afgørelse uden at afvente besvarelsen af denne anmodning – disciplinære sanktioner, såfremt denne lovgivning ikke overholdes)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Spetsializiran nakazatelen sad

Tiltalt i straffesagen

RH

Konklusion

Artikel 267 TEUF og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, således som denne fortolkes i retspraksis, som bevirker, at en national ret er forpligtet til at tage stilling til lovligheden af en afgørelse om varetægtsfængsling uden mulighed for at indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse til Domstolen eller for at afvente Domstolens besvarelse heraf.

Artikel 4 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager, sammenholdt med 16. betragtning til direktivet, skal fortolkes således, at de krav, der følger af uskyldsformodningen, ikke er til hinder for, at den kompetente ret, når den undersøger den begrundede mistanke, der ligger til grund for mistanken om, at den mistænkte eller den tiltalte har begået den foreholdte lovovertrædelse, med henblik på at træffe afgørelse om lovligheden af en afgørelse om varetægtsfængsling foretager en afvejning af de belastende og diskulperende beviser, der er fremlagt for den, og at den kompetente ret ikke kun begrunder sin afgørelse med de elementer, som den har lagt til grund, men også tager stilling til indsigelser fremsat af den pågældende persons forsvarer, forudsat at denne afgørelse ikke fremstiller den varetægtsfængslede person som skyldig.

____________

1 EUT C 93 af 11.3.2019.