Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 11. marts 2019 – Parsec Fondazione Parco delle Scienze e della Cultura mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Autorità nazionale anticorruzione (ANAC)

(Sag C-219/19)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Parsec Fondazione Parco delle Scienze e della Cultura

Sagsøgte: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Autorità nazionale anticorruzione (ANAC)

Præjudicielt spørgsmål

Er 14. betragtning til direktiv 2014/24/EU 1 sammenholdt med direktivets artikel 19, stk. 1, og artikel 80, stk. 2, til hinder for en bestemmelse såsom artikel 46 i lovdekret nr. 50 af 18. april 2016, hvormed Italien har gennemført direktiv 2014/23/EU 2 , 2014/24/EU og 2014/25/EU 3 i den nationale retsorden, og hvorefter alene økonomiske aktører, der antager de i artiklen nævnte retlige former, har adgang til at deltage i udbud om tildeling af en kontrakt om ydelser i form af »arkitekt- og ingeniørvirksomhed«, således at økonomiske aktører, der leverer sådanne ydelser under anvendelse af en anden retlig form, udelukkes fra at deltage?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

2     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.2.2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1)

3     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26.2.2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).