Appel iværksat den 7. marts 2019 af achtung! GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 10. januar 2019 i sag T-832/17 – achtung! GmbH mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

(Sag C-214/19 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: achtung! GmbH (ved Rechtsanwälte G.J. Seelig og D. Bischof)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 10. januar 2019 i sag T-832/17 ophæves.

Påstand nr. 1 og 3 i stævningen af 22. december 2017, der blev nedlagt i første instans, tages til følge.

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret tilpligtes også at betale de yderligere omkostninger, der opstået ved nærværende sag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten nedlagt følgende tre anbringender:

Det første anbringende er støttet på en retligt fejlagtig bedømmelse af det ansøgte (ord/figur-) mærke »achtung!«’s særpræg, jf. varemærkeforordningens 1 artikel 7, stk. 1, litra b). Retten har i den appellerede dom retligt fejlagtigt lagt til grund, at et tegn savner ethvert særpræg, hvis det i en af sine mulige betydninger kan opfattes som markedsføringsanprisning. Derudover har Retten ikke foretaget bedømmelsen af særpræget på grundlag af det ansøgte tegn »achtung!«, men derimod på grundlag af begrebet »Achtung«. I forbindelse med bedømmelsen af særpræget lagde Retten derudover til grund, at de faktiske omstændigheder, som dannede grundlaget, var fejlagtige, uden at den foranstaltede bevisoptagelse med hensyn til de spørgsmål, der havde betydning for løsningen af tvisten.

Det andet anbringende vedrører ligeledes en retligt fejlagtig bedømmelse af særpræget, jf. varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b). Retten er i den appellerede dom retligt fejlagtigt gået ud fra, at den egenskab hos varer og tjenesteydelser, at være »genstand for reklameforanstaltninger«, udgør et egnet fælles kendetegn til at begrunde en konsekvent nægtelse af særpræg for alle de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen.

Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af princippet om god forvaltningsskik. Retten har retligt fejlagtigt undladt at efterprøve, om appelkammeret i tilstrækkeligt omfang har behandlet appellantens ældre relevante registreringer, og om det ved afgørelsen har efterprøvet, om der skal træffes afgørelse i samme retning eller ikke. Det forhold, at der fuldstændigt er blevet set bort fra identiske ældre registreringer ved EUIPO, udgør en retlig fejl.

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1).