Appel iværksat den 15. februar 2019 af Edison SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 7. december 2018 i sag T-471/17, Edison mod EUIPO (EDISON)

(Sag C-121/19 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Edison SpA (ved avvocati D. Martucci og F. Boscariol de Roberto)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Principalt: Den appellerede dom ophæves, der træffes endelig afgørelse i tvisten og gives medhold i sagen, idet det fastslås, at »elektricitet« henhører under klasse 4 i ottende udgave af Niceklassifikationen, og at Edison S.p.A.’s varemærke nr. 003315991 bl.a. omfatter »elektricitet«.

Subsidiært: Den appellerede dom ophæves, og sagen hjemvises til Retten.

Under alle omstændigheder tilpligtes EUIPO at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)    Retten begik en fejl, da den fastslog, at den omstændighed, at elektricitet som vare er nævnt i den af EUIPO udarbejdede grå liste for afgivelse af de i varemærkeforordningens artikel 28, stk. 8 (præmis 41, 46 og 54) omhandlede erklæringer, beviser, at elektricitet ikke er omfattet af den almindelige opfattelse af overskriften for klasse 4 i ottende udgave af Niceklassifikationen. Den retlige fejl består for det første i den omstændighed, at appellantens anmodning om begrænsning blev indgivet den 15. juni 2015, mens det dokument, som EUIPO har henvist til, er omhandlet i meddelelse nr. 1/2016 af 8. februar 2016. Den omstændighed, at det blev anset for et bevis, at den grå liste ikke omfatter en frist, udgør for det andet ligeledes en retlig fejl, idet denne liste alene skal anses for et ikke-bindende fortolkningsbidrag.

2)    Retten fastslog fejlagtigt, at det alene er fysiske varer, som producerer lys, der kan anses for »belysningsstoffer«. Den retlige fejl består i, at det netop er de kompetente myndigheder og de erhvervsdrivende, som klassificerer varerne afhængigt af, om de afgiver lys, hvorved de klassificeres som varer, der fremstiller lys, uden at den påtænkte fysisk form, forstået som varens fysiske udseende, angives.

3)    Retten begik en retlig fejl, idet det, hvis det angives, at »brændstof« også omfatter motorbrændstof, er indlysende, at ordet »brændstof« skal fortolkes så bredt, at det også omfattet varer, som efter deres art ikke antænder motorer i egenskab af forbrænding, således som det er tilfældet med elektricitet.

4)    Retten begik en fortolkningsfejl, da den fastslog, at elektricitet ikke er omfattet af »motorbrændstof«, hvorved den fuldstændig så bort fra de funktionelle kendetegn.

5)    Retten begik en åbenbar retlig fejl, da den fastslog, at de af appellanten fremlagte beviser ikke var tilstrækkelige til at kunne henføre elektricitet under klasse 4.

6)    Retten baserede endvidere sin afgørelse på det af EUIPO indleverede dokument nr. 1 under henvisning til, at dokumentet var af august 2003, selv om datoen udtrykkeligt var juni 2003.

7)    Retten begrænsede sig til at godkende en retlig situation og afgørelserne, der ikke var begrundede, til trods for optagelsen af de af appellanten og EUIPO fremlagte beviser. Den omstændighed, at det blev fastlagt, at der var bragt elektriske køretøjer i handelen, og det dernæst blev afvist, at de erhvervsdrivende (samme køretøjsfabrikanter) kunne anse elektricitet for at udgøre brændstof, strider mod enhver logik og bevirker, at EUIPO og Rettens afgørelser skal anses for ubegrundede.

____________