Appel iværksat den 22. august 2019 af Csanád Szegedi til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 27. juni 2019 i sag T-135/18, Csanád Szegedi mod Europa-Parlamentet

(Sag C-628/19 P)

Processprog: ungarsk

Parter

Appellant: Csanád Szegedi (ved ügyvéd K. Bodó)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

1.    Med hensyn til det første anbringende – for så vidt angår det beløb, som kræves tilbagebetalt vedrørende ansættelsen af László Tibor Erdélyi og Dr. József Virág som akkrediterede parlamentariske assistenter – ændres Rettens dom, Csanád Szegedi gives medhold, og Europa-Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 30. november 2017 og debetnota nr. 2017-1635 udstedt af Europa-Parlamentets Generalsekretariat, Generaldirektoratet for Finans, annulleres.

2.    Med hensyn til det andet anbringende – for så vidt angår det beløb, som kræves tilbagebetalt vedrørende ansættelsen af László Tibor Erdélyi og Dr. József Virág som akkrediterede parlamentariske assistenter – ophæves Rettens dom, og sagen hjemvises til Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat to anbringender:

Første anbringende:

Det gøres gældende, at der under inddrivelsesproceduren ved Europa-Parlamentets generalsekretær skete en tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang (EMRK’s artikel 6, stk. 1, og artikel 47, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder) og af de beføjelser, som denne ret omfatter (princippet om en kontradiktorisk procedure, princippet om processuel ligestilling og princippet om ret til forsvar), for så vidt som appellanten hverken fik adgang til den rapport fra OLAF, som afgørelsen var baseret på, eller til de beviser, som var anført til støtte for denne rapport, ligesom appellanten heller ikke kunne udøve sin ret til at blive hørt forud for afgørelsen, hvilket er i strid med bestemmelserne i artikel 68, stk. 2, i Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (herefter »gennemførelsesbestemmelser«). Retten begik en fejl i dommens præmis 44 ved at henvise til artikel 11, stk. 4, i forordning nr. 883/2013, eftersom denne bestemmelse ikke regulerer inddrivelsesproceduren ved generalsekretæren, men proceduren ved OLAF. I denne forbindelse anvendte Retten i dommens præmis 45 praksis ifølge præmis 35 i dommen i sagen International Management Group mod Kommissionen fejlagtigt. I dommens præmis 48 fortolkede Retten artikel 68, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne contra legem ved at sidestille retten til at fremsætte bemærkninger med retten til at blive hørt. I dommens præmis 51 fortolkede Retten ligeledes artikel 68, som regulerer inddrivelsesproceduren, fejlagtigt, for så vidt som den relevante bestemmelse ikke skaber hverken rettigheder eller forpligtelser for appellanten for så vidt angår fremlæggelse af beviser i proceduren ved generalsekretæren.

Andet anbringende:

Det gøres gældende, at der under sagen for Retten skete en tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang (EMRK’s artikel 6, stk. 1, og artikel 47, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder), for så vidt som Retten uden nogen materiel begrundelse afviste anmodningen om vidneførsel af Dr. József Virág og László Tibor Erdélyi. Rettens afgørelse om at afvise bevisbegæringen fratog appellanten muligheden for at forsvare sig vedrørende sagens realitet.

____________