Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie (Rumænien) den 4. november 2019 – straffesag mod FQ, GP, HO, IN og JM

(Sag C-811/19)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie

Tiltalte

FQ, GP, HO, IN og JM

Præjudicielle spørgsmål

1.    Skal artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 325, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF 1 , artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser 2 , udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser fra den 26. juni 1995, fortolkes således, at de er til hinder for, at et organ, der ikke er en del af det ordinære domstolssystem, Curtea Constituțională a României (forfatningsdomstol, Rumænien), træffer afgørelse om en processuel formalitetsindsigelse vedrørende den eventuelt ulovlige sammensætningen af et dommerkollegium med henvisning til princippet om dommernes specialisering ved Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol, Rumænien) (hvilket princip ikke er fastsat i den rumænske forfatning), og som forpligter en retsinstans til at hjemvise sager, som befinder sig på stadiet for appel (devolutiv), til fornyet behandling i første instans ved den samme ret?

2.    Skal artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for, at et organ, der ikke er en del af det ordinære domstolssystem, erklærer sammensætningen af dommerkollegiet ved en afdeling ved den øverste retsinstans (et dommerkollegium bestående af siddende dommere, der på tidspunktet for deres udpegning til afdelingen for straffesager ved den øverste retsinstans bl.a. opfyldte kravet om specialisering) for ulovlig?

3.    Skal princippet om EU-rettens forrang fortolkes således, at den giver en national domstol mulighed for at undlade at anvende en afgørelse, hvorved forfatningsdomstolen har fortolket en trinlavere bestemmelse end forfatningen, som vedrører sammensætningen af afdelingerne ved Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstolen) og er indeholdt i den nationale lov om forebyggelse, efterforskning og sanktionering af korruption, som en retsinstans har fortolket ensartet i samme retning i 16 år?

4.    Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at princippet om adgang til effektive retsmidler omfatter dommeres specialisering og oprettelsen af specialiserede dommerkollegier ved den øverste retsinstans?

____________

1     EUT 2015, L 141, s. 73.

2     EUT 2017, L 198, s. 29.