Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Darmstadt (Tyskland) den 11. december 2019 – EP mod Kreis Groß-Gerau

(Sag C-905/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Darmstadt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: EP

Sagsøgt: Kreis Groß-Gerau

Præjudicielle spørgsmål

Kan der af forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 64 i Euro-Middelhavsaftalen med Tunesien 1 udledes et forbud mod at forkorte en opholdstilladelses gyldighedsperiode på grund af efterfølgende bortfald af betingelserne for at tildele denne opholdstilladelse, når

–    den tunesiske statsborger på tidspunktet for meddelelsen af den efterfølgende forkortelse af opholdstilladelsens gyldighedsperiode var i beskæftigelse,

–    afgørelsen om forkortelse ikke beror på grunde, som tjener beskyttelsen af en legitim statslig interesse såsom den offentlige orden, sikkerhed og sundhed, og

–    den tunesiske statsborger ikke besad en tilladelse til at udøve en beskæftigelse (arbejdstilladelse), som var uafhængig af opholdstilladelsen, men i kraft af loven var berettiget til at udøve en beskæftigelse i opholdstilladelsens gyldighedsperiode?

Forudsætter en udlændings retsstilling i henhold til forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 64 i Euro-Middelhavsaftalen med Tunesien foruden opholdstilladelsen udstedelse af en tilladelse fra myndighederne til at måtte udøve en beskæftigelse?

Hvilket tidspunkt er afgørende for bedømmelsen af den opholds- og arbejdstilladelsesretlige retsstilling? Er det tidspunktet for udstedelsen af myndighedsafgørelsen om inddragelse af opholdsretten, der er afgørende, eller tidspunktet for rettens afgørelse?

____________

1     Euro-Middelhavsaftalen af 17.7.1995 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side (EFT 1998, L 97, s. 1).