Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Düsseldorf (Tyskland) den 3. december 2019 – VZ m.fl. mod Eurowings GmbH

(Sag C-880/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: VZ m.fl.

Sagsøgt: Eurowings GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii, i forordning (EF) nr. 261/2004 1 fortolkes således, at den heri omhandlede omlægning af rejsen, der gør det muligt for passageren at afrejse højst en time før det planlagte afgangstidspunkt, skal finde sted fra det samme afgangssted som den reserverede flyforbindelse, eller kan en afgang fra en anden lufthavn også komme i betragtning?

Såfremt en afgang fra en anden lufthavn også kan komme i betragtning, er det da alene afgørende, at afgangen finder sted højst en time før det planlagte afgangstidspunkt, uanset hvor lang passagerens rejse til lufthavnen er, eller skal den tidsmæssige forskydning også beregnes under hensyntagen til passagerens rejse til lufthavnen?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).