Appel iværksat den 30. juli 2020 af Liviu Dragnea til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 12. maj 2020 i sag T-738/18, Dragnea mod Kommissionen

(Sag C-351/20 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Liviu Dragnea (ved avocats C. Toby, O. Riffaud og B. Entringer)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens kendelse ophæves i det hele.

Kommissionens afgørelse (OCM(2018)20575), som blev sendt til appellantens retlige repræsentant ved skrivelse af 1. oktober 2018, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten anført tre anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 9, stk. 1, 2 og 4, i OLAF-forordningen 1 , og af appellantens ret til forsvar i undersøgelserne, herunder retten til at blive hørt og retten til overholdelse af uskyldsformodningen.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik i forbindelse med undersøgelserne og afvisningen af at indlede en undersøgelse af gennemførelsen af OLAF-undersøgelsen.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til aktindsigt i dokumenter vedrørende OLAF-undersøgelsen.

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11.9.2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT 2013, L 248, s. 1).