PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

5. juli 2007

Sag F-25/06

Béatrice Ider m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – kontraktansatte – indplacering og aflønning – Kontoret for Infrastruktur og Logistik i Bruxelles (OIB) – kontraktansatte, der beskæftiger sig med gennemførelsesopgaver – tidligere arbejdstagere efter belgisk ret – ændret ansættelsesordning – ligebehandling«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA, hvorunder Béatrice Ider, Marie-Claire Desorbay og Lino Noschese, der er kontraktansatte ved Kommissionen, har nedlagt påstand om annullation af afgørelser fra ansættelsesmyndigheden, som fastsætter deres indplacering og vederlag, i henhold til kontrakter som kontraktansatte, der blev undertegnet i april 2005 og fik virkning den 1.maj 2005, samt annullation af samme myndigheds afgørelser af 21. november 2005, hvorved de klager, de havde indgivet over førstnævnte afgørelser, blev afslået.

Udfald: Kommissionens afgørelse om at fastsætte Béatrice Iders vederlag i henhold til en ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat, der blev indgået i april 2005, annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de omkostninger, Béatrice Ider har afholdt. Béatrice Ider bærer halvdelen af sine egne omkostninger. Marie-Claire Desorbay og Lino Noschese bærer deres egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – kontraktansatte – vederlag

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, bilag, art. 2, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – kontraktansatte – vederlag

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, bilag, art. 2, stk. 2)

1.      Det fremgår klart af artikel 2, stk. 2, i bilaget til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, at udbetalingen af et supplerende beløb, såfremt en arbejdstager, der tidligere var tilknyttet institutionen i kraft af en ansættelseskontrakt efter national ret, oplever en lønnedgang efter ansættelse som kontraktansat i forhold til, hvad han tjente i henhold til denne kontrakt, har karakter af en simpel mulighed for institutionen. Ved artikel 2, stk. 2, indrømmes institutionen endvidere et vidt skøn ved fastsættelsen af det supplerende beløb, for så vidt som den pålægges at tage hensyn til de forskelle, der er mellem skatte-, socialsikrings- og pensionslovgivningen i ansættelsesmedlemsstaten og de relevante bestemmelser, som gælder for den kontraktansatte.

Kommissionen har gennemført artikel 2, stk. 2, i bilaget til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved at vedtage artikel 7 og 8 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende de gennemførelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på personale, der er ansat i vuggestuer og børnehaver af Kontoret for Infrastruktur i Bruxelles, samt bilag I-III til disse bestemmelser. I medfør af disse sidstnævnte bestemmelser har Kommissionen rent faktisk forpligtet sig til at betale et supplerende beløb til visse kategorier af kontraktansatte efter de nærmere regler, der er fastsat i disse bestemmelser. Disse nærmere regler for anvendelse af artikel 2, stk. 2, i bilaget til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte kan imidlertid ikke gælde over for trinhøjere offentligretlige retsregler.

(jf. præmis 92, 93 og 95)

2.      For at afgøre, om integrationen af familietillæggene i definitionen af nettovederlagene dels som kontraktansat, dels som arbejdstager efter national ret kan diskriminere de kontraktansatte, der på de tidspunkter, der er fastsat i artikel 7 og 8 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende de gennemførelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på personale, der er ansat i vuggestuer og børnehaver af Kontoret for Infrastruktur i Bruxelles, havde forsørgelsesberettigede børn i forhold til dem, der på samme tidspunkt var barnløse, må det først fastslås, at disse to kategorier af kontraktansatte befinder sig i sammenlignelige situationer med hensyn til formålet med artikel 2, stk. 2, i bilaget til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, hvilken bestemmelse tilsigter at kompensere for en eventuel lønnedgang som følge af de berørtes overgang til status som kontraktansat.

Integrationen af familietillæggene i definitionen af nettovederlagene dels som kontraktansat, dels som arbejdstager efter national ret har for det andet en direkte indvirkning på fastsættelsen af det supplerende beløb, der følger af den sammenligning af nettovederlagene, der udføres efter de nærmere regler i bilag I til de almindelige gennemførelsesbestemmelser. Såfremt familietillæggene fra Fællesskaberne, der er integreret i første led af sammenligningen, er højere end de ydelser, der oppebæres i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvori tjenesten udføres, og som er integreret i andet led af sammenligningen, reduceres det supplement, der udbetales til personer, der allerede har ét eller flere forsørgelsesberettigede børn på tidspunktet for deres overgang til kontraktansatte.

Det følger heraf, at integrationen af familietillæggene i definitionen af vederlagene kan medføre lønforskelle afhængigt af, om den berørte kontraktansatte på de tidspunkter, der er fastsat i artikel 7 og 8 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, havde eller ikke havde forsørgelsesberettigede børn på bekostning af den ansatte, der havde ét eller flere forsørgelsesberettigede børn på disse datoer. I denne forbindelse kan den omstændighed, at familietillæggene udgør en del af det vederlag, som Fællesskaberne skal udbetale deres tjenestemænd og øvrige ansatte, imidlertid ikke berettige lønforskelle mellem kontraktansatte, når der udelukkende er tale om at tildele dem et løntillæg, der har til formål at kompensere for en lønnedgang som følge af overgangen fra en ordning efter national ret til en fællesskabsretlig ordning.

I mangel af enhver objektiv begrundelse er bilag I, punkt A og B, til de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende de gennemførelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på personale, der er ansat i vuggestuer og børnehaver af Kontoret for Infrastruktur i Bruxelles, som artikel 7 i de samme almindelige gennemførelsesbestemmelser henviser til, følgelig i strid med det almindelige ligebehandlingsprincip.

(jf. præmis 96-101)