Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 13. november 2008 - Traore mod Kommissionen

(Sag F-90/07) 1

(Personalesag - tjænestemænd - meddelelse om ledig stilling - afvisning af sagsøgerens ansøgning - omplacering - tjenestens interesse)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Amadou Traore (Rhode-Saint-Genèse, Belgien) (ved avocat É. Boigelot)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og B. Eggers)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelser om afvisning af sagsøgerens ansøgninger til stillingen som chargé d'affaires ad interim ved delegationen i Togo og stillingen som chef for delegationen i Tanzania - annullation af afgørelserne om at udnævne andre ansøgere til de pågældende stillinger - påstand om erstatning.

Konklusion

Afgørelsen truffet af personaledirektøren for Samarbejdskontoret EuropeAid under Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af 12. december 2006 om afvisning af A. Traores ansøgning til stillingen som chef for Kommissionens delegation i Tanzania og afgørelsen om at udnævne Hr. S. i denne stilling annulleres.

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

A. Traore bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af A. Traores omkostninger.

____________

1 - EUT C 269 af 10.11.2007, s. 72.