Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. oktober 2010 - Vicente Carbajosa m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-77/08) 1

(Personalesag - almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 og EPSO/AD/117/08 på området for bekæmpelse af svig - udelukkelse af ansøgere som følge af de opnåede resultater ved adgangsprøverne - ansættelsesmyndighedens afgørelse - klage ikke indgivet - afvisning af sagen)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Isabel Vicente Carbajosa m.fl. (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É Marchal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Kongeriget Spanien (ved F. Díez Moreno, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af EPSO's individuelle afgørelser om ikke at give sagsøgerne adgang til udvælgelsesprøverne EPSO/AD/116/08 og EPSO/AD/117/08.

Konklusion

Sagen afvises.

Sagsøgerne afholder deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

Kongeriget Spanien, der har interveneret i sagen, afholder sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 285 af 8.11.2008, s. 57.