PERSONALERETTENS KENDELSE

(Første Afdeling)

25. november 2009

Sag F-11/09

Luigi Marcuccio

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – afslag på ansøgninger om godtgørelse af lægeudgifter«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Luigi Marcuccio bl.a. har nedlagt påstand om for det første annullation af Kommissionens afgørelser, hvorved Kommissionen dels afslog hans ansøgning af 27. december 2007 om godtgørelse af visse lægeudgifter med den normale takst, dels hans ansøgning af 27. december 2007 om »supplerende« godtgørelse, dvs. godtgørelse med 100% af de samme lægeudgifter, for det andet annullation af Kommissionens afgørelse af 16. oktober 2008, hvorved Kommissionen afslog hans klage af 17. juni 2008 over de nævnte afgørelser, for det tredje at Kommissionen tilpligtes at betale ham en godtgørelse på 100% af de nævnte lægeudgifter med et beløb på 356,18 EUR eller det beløb, som Personaleretten anser for ret og rimeligt, med tillæg af rente på 10% p.a. med årlig opskrivning med virkning fra det tidspunkt, som Personaleretten fastsætter.

Udfald: Sagen afvises, idet den delvis er åbenbart ugrundet, delvis åbenbart ikke kan antages til realitetsbehandling. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – begrundelsespligt – rækkevidde – ansøgning om godtgørelse af lægeudgifter – tjenestemand, som ikke har modtaget samtlige de af afregningskontoret udfærdigede opgørelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – bekræftende akt – udelukkelse – retspleje – litispendensindsigelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 72, stk. 1, art. 90 og 91)

1.      En afgørelse om afslag på en ansøgning om godtgørelse af lægeudgifter er tilstrækkelig begrundet, når tjenestemanden derved modtager oplysning om, hvorledes ansøgningen er blevet behandlet, og de retlige og faktiske omstændigheder, der begrunder, at De Europæiske Fællesskabers sygesikringsordning kan kræve, at det forskud, som han er blevet bevilget, tilbagebetales. Selv om det antages, at tjenestemanden ikke modtager samtlige opgørelser på det tidspunkt, hvor de udfærdiges, har den berørte person haft lejlighed til vurdere muligheden for at anlægge sag ved Fællesskabets retsinstanser, såfremt de manglende opgørelser er vedlagt afgørelsen om afslag på klagen.

Under alle omstændigheder skal en sådant afslag, selv i de tilfælde, hvor det ikke er tilstrækkeligt begrundet, anses for i det mindste at udgøre begyndelsen af en begrundelse, der gør det muligt for institutionen at tilvejebringe supplerende oplysninger under retssagens behandling og således opfylde begrundelsespligten.

(jf. præmis 53, 58 og 59)

Henvisning til:

Retten i Første Instans, 20. september 1990, sag T-37/89, Hanning mod Parlamentet, Sml. II, s. 463, præmis 41 og 44

2.      En afgørelse om at afslå en ansøgning om godtgørelse af lægeudgifter med 100%, i hvilken forbindelse der ikke anføres nye omstændigheder i forhold til en identisk ansøgning, der tidligere er blevet afslået, og som har været genstand for et søgsmål ved Fællesskabernes retsinstanser, indebærer ikke en ændring af sagsøgerens retlige situation og udgør derfor ikke en akt, der indeholder et klagepunkt i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i vedtægtens artikel 90 og 91.

Selv om det antages, at en sådan afgørelse kan anses for en bekræftende retsakt i forhold til den første afgørelse, således at afgørelserne kan forveksles og dermed have bebyrdende karakter, skal Fællesskabets retsinstanser, når de skal tage stilling til et søgsmål, der er anlagt til prøvelse af en sådan afgørelse, af egen drift fastslå, at søgsmålet er anlagt mellem de samme parter, at det har samme genstand, og at det er baseret på de samme anbringender. Under disse omstændigheder er det åbenbart, at søgsmålet må afvises, da der foreligger litispendens.

(jf. præmis 67 og 68)

Henvisning til:

Domstolen, 17. maj 1973, forenede sager 58/72 og 75/72, Perinciolo mod Rådet, Sml. s. 511, præmis 3-5; 19. september 1985, forenede sager 172/83 og 226/83, Hoogovens Groep mod Kommissionen, Sml. s. 2831, præmis 9

Retten i Første Instans, 14. juni 2007, sag T-68/07, Landtag Schleswig-Holstein mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 16; 9. juli 2008, forenede sager T-296/05 og T-408/05, Marcuccio mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 47-49, der er genstand for en appel ved Domstolen, sag C-432/08 P; 9. september 2008, sag T-143/08, Marcuccio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 0000, og II-A-2, s. 0000, præmis 39-41, der er genstand for en appel ved Domstolen, sag C-513/08 P; 9. september 2008, sag T-144/08, Marcuccio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 32-34, der er genstand for en appel ved Domstolen, sag C-528/08 P

Retten i Første Instans, 25. januar 2008, sag F-80/06, Duyster mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 52; 20. maj 2009, sag F-73/08, Marcuccio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 61, der er genstand for en appel ved Retten i Første Instans, sag T-311/09 P