PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

30. november 2009

Sag F-80/08

Fritz Harald Wenig

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – disciplinærsag – suspension af en tjenestemand – fradrag i lønnen – påstand om, at vedkommende har begået en alvorlig fejl – ret til forsvar – kompetence – manglende offentliggørelse af en delegation af beføjelser – ophavsmanden til den anfægtede akts inkompetence«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Fritz Wenig har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 18. september 2008, hvorved Kommissionen i medfør af artikel 23 og 24 i bilag IX til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber suspenderede Fritz Wenig i en ubestemt periode og besluttede at fradrage 1 000 EUR om måneden i hans løn i maksimalt seks måneder. Sagsøgeren har endvidere ved en særskilt stævning begæret gennemførelsen af den omtvistede afgørelse udsat.

Udfald: Den afgørelse af 18. september 2008, hvorved Kommissionen i medfør af artikel 23 og 24 i bilag IX til vedtægten suspenderede Fritz Wenig i en ubestemt periode og besluttede at fradrage 1 000 EUR om måneden i hans løn i maksimalt seks måneder, annulleres. Kommissionen betaler sagens omkostninger i hovedsagen. Hver part bærer sine egne omkostninger i sagen om foreløbige forholdsregler.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – søgsmålsinteresse – pensioneret tjenestemand

(Tjenestemandsvedtægten, bilag IX, art. 24, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – disciplinærordning – disciplinærsag

(Tjenestemandsvedtægten, bilag IX)

3.      Tjenestemænd – disciplinærordning – disciplinærsanktion – suspension

4.      Annullationssøgsmål – anbringender – anbringende om manglende kompetence hos ophavsmanden til den anfægtede akt – ufravigelig procesforudsætning

5.      Tjenestemænd – ansættelsesmyndigheden – afgørelse om udøvelsen af de beføjelser, der er tillagt denne myndighed

(Tjenestemandsvedtægten, art. 2)

1.      Når en afgørelse, hvorved sagsøgeren suspenderes i en ubestemt periode, og hvorved det besluttes at fradrage 1 000 EUR om måneden i hans løn i højst seks måneder, ikke alene har haft virkninger på sagsøgerens materielle situation, men også på hans respektabilitet, medfører den omstændighed, at afgørelsen stiltiende, men nødvendigvis blev ophævet, da sagsøgeren blev pensioneret, og at den pågældende afgørelse allerede var bortfaldet inden sagsanlægget, for så vidt som den fastsatte fradrag i sagsøgerens løn, ikke bortfald af søgsmålets genstand eller af sagsøgerens interesse i en annullation af den anfægtede afgørelse i dens helhed, da fradraget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i bilag IX til vedtægten var blevet begrænset til en periode på seks måneder (jf. præmis 33-35)

Henvisning til:

Domstolen, 22. december 2008, sag C-198/07 P, Gordon mod Kommissionen, Sml. I, s. 10701, præmis 44 og 45.

2.      Ifølge artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention har enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. En sag om suspension og om fradrag i lønnen er imidlertid ikke retslig, men administrativ, hvorfor Kommissionen ikke kan kvalificeres som en »domstol« som omhandlet i konventionens artikel 6. Den overholdelse af forpligtelser, som denne artikel pålægger en »domstol«, kan ikke gøres gældende mod Kommissionen, når den suspenderer en tjenestemand og foretager et fradrag i hans løn.

(jf. præmis 57-59)

Henvisning til:

Domstolen, 16. juli 1998, sag C-252/97 P, N mod Kommissionen, Sml. I, s. 4871, præmis 52.

Retten, 17. oktober 1991, sag T-26/89, de Compte mod Parlamentet, Sml. II, s. 781, præmis 94; 21. november 2000, sag T-23/00, A mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 263, og II, s. 1211, præmis 24.

3.      Kontrollen ved Fællesskabets retsinstanser angående berettigelsen af en suspensionsforanstaltning må være meget begrænset, når henses til den midlertidige karakter af en sådan foranstaltning. Retsinstansen må således begrænse sig til at efterprøve, om påstandene om en alvorlig fejl frembyder en karakter, der sandsynliggør berettigelsen af disse, og at de ikke er åbenbart grundløse.

(jf. præmis 67)

Henvisning til:

Retten, 10. februar 1999, sag T-211/98 R, Willeme mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 15, og II, s. 57, præmis 30.

4.      Anbringendet om, at ophavsmanden til en bebyrdende retsakt var inkompetent, er under alle omstændigheder en ufravigelig procesforudsætning, som skal efterprøves ex officio af Fællesskabets retsinstanser.

(jf. præmis 83)

Henvisning til:

Domstolen, 13. juli 2000, sag C-210/98 P, Salzgitter mod Kommissionen, Sml. I, s. 5843, præmis 56.

Retten, 13. juli 2006, sag T-165/04, Vounakis mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 155, og II-A-2, s. 735, præmis 30.

Personaleretten, 13. december 2006, sag F-17/05, de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 149, og II-A-1, s. 577, præmis 51; 18. september 2007, sag F-10/07, Botos mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 78.

5.      Beslutninger om fastlæggelse af fordeling af beføjelser, der tillægges ansættelsesmyndigheden, udgør institutionens interne regler for organisationen. Hverken bestemmelserne i EF-traktaten eller i vedtægten, herunder navnlig ikke dens artikel 2, bestemmer, at offentliggørelse af sådanne beslutninger er en forudsætning for deres ikrafttræden og følgelig for, at de kan gøres gældende.

Overholdelsen af retssikkerhedsprincippet, hvorefter en retsakt fra en offentlig myndighed ikke kan gøres gældende over for de retsundergivne, før disse har haft lejlighed til at få kendskab til den, selv om der ikke foreligger udtrykkelige bestemmelser derom, kræver dog, at beslutninger om udøvelsen af beføjelser, som vedtægten og vilkårene tillægger ansættelsesmyndigheden, er genstand for en offentliggørelsesforanstaltning på de vilkår og i den form, som det tilkommer administrationen at fastlægge.

Kommissionen lægger i princippet selv vægt på at sikre offentliggørelse af beslutningerne om udøvelse af de beføjelser, som vedtægten og vilkårene tillægger ansættelsesmyndigheden, eftersom de normalt offentliggøres i Administrative Meddelelser. Retssikkerhedsprincippet kræver desuden, at fællesskabslovgivningen giver de berørte mulighed for at få et nøjagtigt kendskab til omfanget af de forpligtelser, der herved pålægges dem, eftersom borgerne ikke skal være i tvivl om deres rettigheder og pligter. Endelig fremgår nødvendigheden af at sikre en passende offentliggørelse af beslutninger om fastlæggelse af fordeling af beføjelser, som af vedtægten og vilkårene tillægges ansættelsesmyndigheden, ligeledes af reglerne om god forvaltningsskik for personaleforvaltning.

Kommissionens pligt til at sikre en passende offentliggørelse af en beslutning om suspension af en tjenestemand gælder med særlig styrke, når en sådan kompetence er overdraget til en enkeltperson, nemlig kommissæren med ansvar for personale, skønt den tidligere henhørte under den højeste myndighed i Kommissionen, i det foreliggende tilfælde kommissærkollegiet. En foranstaltning, der træffes af blot én person, giver imidlertid den tjenestemand, som er adressat for foranstaltningen, en ringere beskyttelse end den, der sikres ved en foranstaltning hidrørende fra en kollegial myndighed, idet en kollegial myndighed via medlemmernes drøftelser kan tage hensyn til et større antal relevante oplysninger.

(jf. præmis 87, 89-91, 93, 94 og 96)

Henvisning til:

Domstolen, 30. maj 1973, sag 46/72, De Greef mod Kommissionen, Sml. s. 543, præmis 18; 25. januar 1979, sag 98/78, Racke, Sml. s. 69, præmis 15; 25. januar 1979, sag 99/78, Weingut Decker, Sml. 101, præmis 3; 21. juni 2007, sag C-158/06, ROM-projecten, Sml. I, s. 5103, præmis 25; 11. december 2007, sag C-161/06, Skoma-Lux, Sml. I, s. 10841, præmis 37 og 38.

Retten, 25. marts 1999, sag T-76/98, Hamptaux mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 59, og II, s. 303, præmis 23.

Personaleretten, 9. juli 2008, sag F-89/07, Kuchta mod ECB, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 62.