PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

29. september 2009

Forenede sager F-20/08, F-34/08 og F-75/08

Jorge Aparicio m.fl. og Anne Simon

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – kontraktansatte – ansættelse – udvælgelsesproceduren CAST 27/Relex – ikke optagelse i databasen – neutralisering af spørgsmål – prøve vedrørende sproglig logisk ræsonnement og talbehandling – ligebehandling«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA, hvorved Jorge Aparicio og 46 andre kontraktansatte ved Kommissionen har nedlagt påstand om annullation af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors afgørelse af 25. oktober 2007 om ikke at opføre sagsøgerne på listen over beståede ansøgere og i databasen vedrørende ansættelsesproceduren CAST 27/Relex.

Udfald: Sagerne F-20/08, F-34/08 og F-75/08 forkastes. Jorge Aparicio og de andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget under nr. 1-18, betaler sagens omkostninger i sag F-20/08 og nitten seksogfyrretyvendedele af omkostningerne i sag F-75/08. Anne Simon, der er sagsøger i sag F-34/08, og som er en af sagsøgerne i sag F-75/08, betaler sagens omkostninger i sag F-34/08 og en seksogfyrretyvendedel af omkostningerne i sag F-75/08. De ansøgere, hvis navne er opført i bilaget under nr. 19-40 og 42-46, betaler seksogtyve seksogfyrretyvendedele af omkostningerne i sag F-75/08.

Sammendrag

1.      Annullationssøgsmål – Fællesskabets retsinstansers kompetence – annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af en individuel bebyrdende retsakt – Fællesskabets retsinstansers manglende kompetence til at erklære en generel bestemmelse for ulovlig i dommenes dispositive del

(Art. 230 EF)

2.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøvernes tilrettelæggelse – prøvernes afvikling og indhold

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 82, stk. 5 og 6)

3.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøver – prøvernes indhold – foranstaltninger truffet for at afhjælpe fejl eller uregelmæssigheder, der er indtruffet under prøvernes afvikling

4.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøver – prøvernes indhold – neutralisering af spørgsmål

1.      Selv om Fællesskabets retsinstanser i et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af en individuel bebyrdende retsakt rent faktisk er kompetent til at erklære en generel bestemmelse, hvorpå den anfægtede akt er støttet, for ulovlig, er Personaleretten imidlertid ikke kompetent til at medtage sådanne konstateringer i dommenes dispositive del.

(jf. præmis 28)

Henvisning til:

Personaleretten: 4. juni 2009, forenede sager F-134/07 og F-8/08, Adjemian m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 38.

2.      I henhold til artikel 82, stk. 5 og 6, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte hjælper Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) de forskellige institutioner med at fastlægge og afholde udvælgelsesprocedurerne for kontraktansatte under overholdelse af de generelle bestemmelser, som de nævnte institutioner har vedtaget. Det fremgår desuden af artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 5, stk. 2, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende procedurerne for ansættelse og anvendelse af kontraktansatte ved Kommissionen, at EPSO skal respektere de kompetenceprofiler og de særlige kvalifikationer, der kræves af ansættelsesmyndigheden. Det fremgår imidlertid klart af disse bestemmelser og af artikel 3, stk. 2, i beslutning 2002/620 om oprettelse af EPSO, at EPSO har et betydeligt råderum i forbindelse med afholdelsen af udvælgelsesprøverne.

Et notat og en skrivelse fra Kommissionen, der er tvetydige hvad angår den omstændighed, at udvælgelsesprøverne ikke vil være »stopprøver«, gør det således ikke muligt at fastslå, at EPSO har overskredet grænserne for de beføjelser, kontoret har fået tildelt af Kommissionen, ved at indføre en stopprøve i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling.

(jf. præmis 57-62)

3.      Det følger af retspraksis, at udvælgelseskomitéen har et vidt skøn, når denne stilles over for uregelmæssigheder eller fejl, der opstod under afholdelsen af en generel udvælgelsesprøve med stor deltagelse, der, henset til proportionalitetsprincippet og princippet om god forvaltningsskik, ikke kan afhjælpes ved gentagelse af udvælgelsesprøven. Denne retspraksis kan udstrækkes til at gælde for Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO), herunder i forbindelse med udvælgelsesprøver, selv om EPSO ikke er en udvælgelseskomité, da EPSO har et betydeligt råderum i forbindelse med afholdelsen af prøverne.

(jf. præmis 77 og 78)

Henvisning til:

Retten: 2. maj 2001, forenede sager T-167/99 og T-174/99, Giulietti m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 93, og II, s. 441, præmis 58.

4.      Princippet om forbud mod forskelsbehandling indebærer, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt og forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet. Desuden indebærer en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, at den omtvistede behandling medfører, at visse personer stilles ringere end andre.

Når der i en indkaldelse af ansøgninger ikke på forhånd er fastsat et begrænset antal ansøgere, der kan bestå, indebærer udvælgelsesprøverne ikke nogen direkte sammenligning mellem ansøgerne, hvorfor spørgsmålet om ligebehandling af ansøgerne således ikke er lige så aktuelt som i forbindelse med en udvælgelsesprøve.

Det kan dog ikke udelukkes, selv i denne sammenhæng, at tildeling af et ekstra point til alle de ansøgere, der har været stillet over for problematiske spørgsmål, med henblik på at neutralisere spørgsmålene, kan have begunstiget visse ansøgere ved at give dem lettere adgang til at opnå minimumskarakteren for at bestå prøverne.

Den omstændighed, at neutraliserede spørgsmål har forstyrret visse ansøgere mere end andre i så høj grad, at det har påvirket deres evne til at besvare alle prøverne, kan ikke medføre en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, da denne situation opstår som følge af deres egen håndtering af problemet, og understreger, at der er en forskel mellem dem og de andre ansøgere.

(jf. præmis 82-85)

Henvisning til:

Domstolen: 13. juli 1962, forenede sager 17/61 og 20/61, Klöckner-Werke og Hoesch mod Den Høje Myndighed, Sml. s. 615, på s. 652; 11. september 2007, sag C-227/04 P, Lindorfer mod Rådet, Sml. I, s. 6767, præmis 63; 17. juli 2008, sag C-71/07 P, Campoli mod Kommissionen, Sml. I, s. 5887, præmis 50; 16. december 2008, sag C-127/07, Arcelor Atlantique og Lorraine m.fl., Sml. I, s. 9895, præmis 39.

Retten: 17. januar 2001, sag T-189/99, Gerochristos mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-11, og II, s. 53, præmis 26; 5. april 2006, sag T-351/02, Deutsche Bahn mod Kommissionen, Sml. II, s. 1047, præmis 137.