Appel iværksat den 9. marts 2012 af Stichting Woonlinie m.fl. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-202/10, Stichting Woonlinie m.fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-133/12 P)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Stichting Woonlinie, Stichting Allee Wonen, Woningstichting Volksbelang, Stichting WoonInvest og Stichting Woonstede (ved advocaten P. Glazener og E. Henny samt hoogleraar L. Hancher)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Rettens kendelse (Syvende Afdeling) af 16. december 2011 i sag T-203/10 erklæres i overensstemmelse med de anførte anbringender helt eller delvist ugyldig.

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling i overensstemmelse med Domstolens afgørelse.

Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med denne sag såvel som med sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.    Ifølge det første anbringende har Retten tilsidesat EU-retten, idet den har foretaget en urigtig bedømmelse af de relevante faktiske omstændigheder, og idet den ikke behørigt har begrundet sin kendelse, da den kun anså sagsøgerne for potentielt begunstigede i henhold til den af Kommissionen godkendte støtteordning. Retten har ikke taget i betragtning, at sagsøgerne før den anfægtede beslutning  nød godt af de bestående støtteordninger, som i henhold til beslutningen skulle ændres. Sagsøgerne er dermed ikke blot potentielt begunstigede i henhold til de ændrede støtteordninger, men også faktisk begunstigede i henhold til de bestående støtteordninger. I denne sidstnævnte egenskab er de i højeste grad individuelt berørt af den anfægtede beslutning.

2.    Ifølge det andet anbringende har Retten tilsidesat EU-retten, idet den har foretaget en urigtig bedømmelse af de relevante faktiske omstændigheder, og idet den ikke behørigt har begrundet sin kendelse, da den har fastslået, at sagsøgerne ikke tilhører en sluttet kreds af almennyttige boligselskaber. Den blot teoretiske mulighed, at en bestemt gruppe af støttemodtagere i fremtiden vil blive udvidet, er ikke tilstrækkeligt til at denne gruppe ikke skal anses for at være en afgrænset gruppe. Derudover udgør de eksisterende almennyttige boligselskaber en afgrænset gruppe, idet de berøres mere indgående af beslutningen end et hypotetisk foretagende, som efter beslutningen anerkendes som almennyttigt boligselskab.

____________

¹ - Kommissionens afgørelse K(2009) 9963 endelig af 15.12.2009 vedrørende støtteordningerne E 2/2005 og N 642/2009 - Nederlandene - eksisterende støtte og særlig støtte til et projekt med henblik på boligselskaber.